device var den bedste danske CS:GO-spiller

Den danske spiller med flest MVP-medaljer snupper også førstepladsen på Dust2.dk's liste.

Indtil juleaftensdag åbner Dust2.dk hver dag en ny låge i vores julekalender, der er en liste over de 24 bedste danskere i hele CS:GO's levetid.

På vores liste har vi taget højde for både succes, antal aktive år og individuelt niveau i den rolle, man udfylder.

Det betyder blandt andet, at selvom en IGL måske ikke har det højeste mekaniske niveau og de bedste statistikker på HLTV, kan han stadig blive vurderet højt, idet hans evne til at læse spillet kan være sublim.

Listen er lavet af tre af Dust2.dk's journalister og afspejler deres subjektive mening. Du er meget velkommen til at dele din i kommentarfeltet.

Nummer 1: device er Danmarks bedste nogensinde

Danmark har haft Astralis, der gennem årene har vist sig som et af de mest dominerende hold nogensinde, og det skyldes i høj grad særligt én mand på spillerfronten.

Han er tit og ofte blevet nævnt i forbindelse med at kåre CS:GO's 'GOAT' (Greatest Of All Time), og det er derfor også kun passende, at han ender som nummer et på vores liste over de bedste danske CS:GO-spillere.

devices start i CS:GO var dog ikke noget, der vidnede om en spiller, der skulle gå hen og blive en af de bedste nogensinde. For selvom han viste sig frem og fik en plads på Copenhagen Wolves som ung teenager, så blev han kicket fra holdet som følge af motivationsproblemer.

Han vendte dog hurtigt tilbage til holdet, der dengang også havde to andre spillere, som ville få utrolig stor betydning for devices karriere, Xyp9x og dupreeh. Her kvalificerede holdet sig blandt andet til CS:GO's første major, hvor de dog måtte nøjes med en 5.-8. plads.

En verdensstjerne er født

I 2014 ændrede lidt sig dog for device, som for første gang for alvor fik markeret sig på den helt store internationale scene. Han var nemlig for første gang med på HLTV's liste over verdens 20 bedste spillere, da han med nød og næppe snuppede sidstepladsen på listen. Det skulle dog vise sig at være hans laveste placering på listen i alle de år, han var med.

Året efter blev det helt store gennembrudsår for den dengang 20-årige stjerne. Dignitas blev skiftet ud med TSM, og FeTiSh blev skiftet ud med karrigan, og det var under netop hans ledelse, at device for alvor blev en verdensstjerne.

Under det nye lederskab vandt holdet flere turneringer, og device var bedre end nogensinde før. Til både CCS Kick-off Season Finals i Bukarest i april 2015 og Fragbite Masters Season 4 Finals i juni vandt han sine første af mange MVP-medaljer.

Det fantastiske år betød også, at device var endte højt på HLTV's top 20 liste. I 2015 blev han nemlig kåret til den tredjebedste spiller i verden.

Astralis-æraen

I 2016 forlod hele TSM-holdet organisationen til fordel for at starte deres eget, som blev kaldt Astralis. De infamøse 'chokers', når det virkelig gjaldt, fik dog ikke nogen stor succes med det samme, og det krævede to udskiftninger og næsten et helt år, inden første trofæ blev hevet i hus til ECS Season 2 Europe.

Året sluttede dog stærkt ud for Astralis med endnu en turneringssejr og device, som også i 2016 blev kåret til den tredjebedste spiller i verden.

Formen tog de med ind i 2017, hvor de allerede i januar skulle spille ELEAGUE-majoren i Atlanta, som de var blandt favoritterne til at vinde. Vinde gjorde de da også på spektakulær vis.

I finalen slog de nemlig Virtus.pro efter et imponerende comeback, og det betød, at device og Astralis hentede deres første af mange major-trofæer hjem til Danmark. device sluttede turneringen som den fjerdehøjest ratede spiller med en rating på 1,29.

Kjaerbye, holdets unge stjernefrø og major-MVP, smuttede til rivalerne North godt og vel et år efter den helt store succes i Atlanta, og man skulle derfor ikke have troet, at det først var her, Astralis for første gang for alvor blomstrede.

Magisk blev hentet ind, og det var med ham på holdet, at device løftede størstedelen af sine 24 trofæer med Astralis såvel som hele 14 af sine 19 MVP-medaljer.

Astralis var det klart bedste hold fra 2018 til 2019, og device var blandt de bedste individuelle spillere. I både 2019 og 2020 blev han nummer tre på HLTV's top 20-liste, mens han i 2018 fik sin højeste placering nogensinde som nummer to.

NIP og sygdom

I 2020 ramte COVID-19 som en af flere udfordringer, da også både Xyp9x og gla1ve måtte sygemeldes i perioder som følge af udbrændthed.

Året gik derfor ikke som håbet, og i 2021 var det slut med den legendariske femmer. device skiftede nemlig over Øresund, da han tog til Sverige og NIP for at spille tættere på sit hjem i Stockholm.

Resultaterne var blandede inde på serveren, men uden for serveren gik det hurtigt ned ad bakke for device. Lidt mere end et halvt år efter skiftet til NIP måtte device udgå inden kvartfinalen til IEM Winter som følge af sygdom.

Stressproblemerne, device havde døjet med i hele sin karriere, og som blandt andet holdt ham ude i flere turneringer i 2017, var nemlig tilbage for fuld styrke. Det betød desværre for device, at han ikke fik en eneste kamp med NIP i 2022, hvor han i stedet sad på bænken.

I et interview efterfølgende fortalte han om nogle af problemerne, hvor han blandt andet berettede om, at han i lang tid kastede op hver anden dag og vågnede om natten med panikangst, og at han derfor måtte trække stikket og blive siddende på bænken.

Tilbage til Astralis

Efter ti måneder på bænken i NIP, var det dog et afsluttet kapitel. Holdet, device havde nydt mest succes med, og som han selv havde været med til at starte, bankede nemlig på døren igen.

I oktober 2022 skiftede verdensstjernen tilbage til Astralis, dog til et helt nyt hold. Siden er det blevet til variende grad af succes, som dog ikke på nogen måde har matchet dét, Astralis var, da device smuttede til fordel for NIP.

Sommeren 2023 betød store udskiftninger på holdet, da devices holdkammerater fra det legendariske hold, gla1ve og Xyp9x, blev bænket til fordel for b0RUP og Buzz. Der kom lidt bedre resultater fra holdet, men stadig ikke noget prangende.

device fortsatte dog ufortrødent sit eget tårnhøje niveau på trods af ti måneder på bænken i NIP, og han har siden sin tilbagevenden leveret en rating på 1,22 i Astralis-trøjen.

Og nu kigger holdet igen mod stjernerne. For blot en måned siden satsede Astralis stort, da de sprang bankbogen og hentede stavn og jabbi hos konkurrenterne Heroic for en rygtet pris på 14 millioner kroner.

devices karriere har budt på lidt af hvert. De største opture med major-sejre, MVP-medaljer og top 3-placeringer på HLTV's top 20-liste, men også de største nedture med stress, panikangst og sygemelding.

Fælles for alle hans år i CS:GO er dog, at han konsekvent har været blandt de absolut bedste i verden, hvorfor han også har fået kaldenavnet 'Mr. Consistent'.

device har blot misset HLTV's top 20-liste to gange, én i 2013, da spillet lige var kommet ud, og en i 2022, hvor han havde siddet på bænken et helt år. Han er den næstmest vindende spiller nogensinde målt på MVP-medaljer, mens han er på en delt andenplads over spillere med flest major-sejre.

device er derfor ikke blot en af de mest vindende spillere i CS:GO's historie, han er også jævnligt med i samtalen om at være spillets bedste spiller nogensinde. Derfor har vi på Dust2.dk heller ikke kunnet komme til en anden konklusion, end at han skal toppe vores liste over de bedste danske CS:GO-spillere, selvom dupreeh også bød sig godt til.

Sådan ser Dust2.dks julekalender over de bedste danske spillere ud indtil videre:

#1(Med 7 svar)
24. december 2023 kl. 12:42
detura
Mr. Consistent med intet svar hele vejen igennem 🐐
#2(Med 3 svar)
24. december 2023 kl. 12:59
sn0lle
Arrogant…
#3(Med 0 svar)
24. december 2023 kl. 13:17
Madsen
Det er så det sidste han er.. han er altid super åben og tager sig god tid til fans!!!
#7(Med 1 svar)
24. december 2023 kl. 16:34
Thuumes
Du en kujon.

Hvis du kan slynge noget ud du intet kender til. Kan jeg vel også.
#12(Med 0 svar)
25. december 2023 kl. 15:38
RasmusRoev
Du kan da sige hvad du vil, men det virker sku da arrogant? :)

Tænker ikke han er det. Men stadigvæk.

Ærgerligt at sådan et arbejde som D2 har lagt i dette, og så ender man ud med nr1 der ikke vil svare!
#4(Med 2 svar)
24. december 2023 kl. 13:57
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Han havde desværre ikke lyst/svarede os ikke
#5(Med 0 svar)
24. december 2023 kl. 15:04
nylsnej
Man kunne godt udelade grafikken så 😅
#6(Med 0 svar)
24. december 2023 kl. 15:58
JernLars
Intet svar
#8(Med 1 svar)
24. december 2023 kl. 17:56
JakobHelms
Ingen tvivl om at det netop er double-D på toppen - og jeg er også meget, meget enig i rækkefølgen :-).
#10(Med 0 svar)
24. december 2023 kl. 21:33
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg har en ekstra julegave til dig 😜 Hvad er din MobilePay?🤣
#9(Med 1 svar)
24. december 2023 kl. 18:30
tromlereN
Intet svar.

Hilsen tromlereN
#11(Med 0 svar)
25. december 2023 kl. 14:15
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det taktisk, hvis han svarede ville folk blive sure over at han svarede på sprøgsmål og derfor missede 10 min hvor de kunne prac til majoren.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.