ScrunK fortsætter ikke hos BC.Game.

ScrunK kommer ikke til at spille mere med s1mple og electroNic

Tyske ScrunK fortsætter ikke hos BC.Game efter seks måneder som analytiker, der også bød på flere tjanser som stand-in.

s1mple, electroNic og Senzu.

Den trio fik ScrunK lov til at spille med i sine seneste fire officielle kampe. For selvom BC.Game stillede til IEM Atlanta og CS Asia Championships med de tre store navne, så var de alligevel nødt til at gøre brug af deres analytiker som stand-in for at runde holdet af.

Men den går nok ikke længere. ScrunK har valgt ikke at fortsætte hos organisationen, som han brugte seks måneder sammen med. Han søger i stedet et nyt job og er åben over for roller som både analytiker, assistenttræner og coach. Det melder han ud på X.

BC.Game er nede på tre spillere, den førnævnte trio, og skal blandt andet finde en IGL til at holde tovene i den kommende sæson.

BC.Game er:

  • s1mple

  • electroNic

  • Senzu

  • TaZ (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.