
Se hvordan Falcons oplevede majortriumfen i ny karrigan-vlog
Danmark er midt i en hedebølge.
Den kom lidt forsinket i forhold til store dele af resten af Europa. For eksempel var der allerede 35 grader i Köln under slutspillet i majoren.
Alligevel tog Falcons ud og spillede lidt fodbold under den bagende sol inden deres kampe i slutspillet, hvor de slog Vitality, Spirit og FURIA.
Dét og meget mere kan man se i karrigans seneste og formodentlig sidste vlog fra majoren. Den danske legende vandt sin anden major og sikrede NiKo sin første. I optagelserne får man en smag for, hvordan karrigan også sørger for stemningen udenfor serveren med jokes og smalltalk.
Der er også interviews med kyousuke, hvor karrigan holder mikrofonen. Det gør han udemærket, og han har nok også været med i flere interviews i løbet af sin karriere end mange journalister.
Vi får også reaktionen fra TeSeS på klods hold efter holdet lige har løftet trofæet:
Det er sindssygt. Det er typisk dig. Fucking bullshit. karrigan bullshit, siger TeSeS med et stort smil på læberne.
Selv fortæller karrigan efter pokalløftet, at finalen var nemmere end semi- og kvartfinalerne mod Vitality og Spirit.











