
MAD Lions og Copenhagen Flames i samme gruppe
Grupperne til FLASHPOINT blev fundet i dag, da arrangørerne streamede hele afgørelsen af grupperne, som blev fundet på en speciel og ny måde.
Først blev de tre højeste seeds, MAD Lions, FunPlus Phoenix og Gen.G delt ind i tre grupper, hvor de på skift valgte et hold, som skulle i deres gruppe. Herefter fik det nyligt valgte hold lov til at vælge endnu et hold, indtil alle holdene var fordelt i de tre grupper, så der var fire i hver.
Til sidst kom endnu et nyt aspekt dog, da de sidste tre hold fik lov til at bytte ud i grupperne, så de kunne skifte om på to hold, hvis to af top seedsne godkendte det.
Dette fik vi også smag på. Først valgte c0ntact fra gruppe A at takke nej til at swappe hold, men så kom turen til Dignitas. Svenske xizt valgte at bytte om på HAVU og Orgless, hvilket blev godkendt.
Til sidst fik MIBR også lov til at skifte, og de valgte af tage Chaos ind i deres gruppe til fordel for Cloud9, som skiftede til gruppe B.
De tre grupper kan ses her:
Gruppe A
MAD Lions
HAVU
Copenhagen Flames
c0ntact
Gruppe B
Gen.G
Envy
Chaos
MIBR
Gruppe C
FunPlus Phoenix
Cloud9
Orgless
Dignitas
Sådan ser programmet ud i de forskellige grupper, når FLASHPOINT starter i morgen. Her er det dog vigtigt at lægge mærke til, at gruppe B og C er blevet byttet om, så nedenstående billeder viser gruppe B, som nu egentligt er blevet lavet om til gruppe C.



Til FLASHPOINTs gruppeinddeling blev der skudt med skarpt blandt holdene, og der blev uddelt svinere på kryds og tværs af holdene. Der er derfor lagt op til spænding, når det hele går løs i morgen.
Hele inddelingen af grupperne kan ses her: