FalleN vil holde på YEKINDAR.

"Jeg vil gerne beholde ham på holdet i længere tid, hvis det er muligt"

Lørdag debuterede både YEKINDAR og molodoy for FURIA. FalleN håber FURIA kan holde på YEKINDAR efter majoren.

YEKINDAR og molodoy fik ikke den bedste start i FURIA-trøjen, da de lørdag tabte deres debutkamp for det brasilianske hold ved PGL Astana.

FURIA tabte samlet 1-2 til The MongolZ. YEKINDAR og molodoy spillede begge en fin kamp, men det var i sidste ende ikke nok for dem og resten af FURIA-mandskabet, der til slut måtte se sig besejret i duoens debut.

Mens molodoy er kommet til FURIA på en længere og permanent aftale, så er rutinerede YEKINDAR kommet med ombord som stand-in. Han er som udgangspunkt stand-in for FURIA frem til efter majoren.

Står det til holdets kaptajn, FalleN, så fortsætter YEKINDAR dog på holdet efter majoren. Således udtalte FalleN i sin seneste VLOG, at han ønsker at YEKINDAR fortsætter på holdet i længere tid, hvis det er muligt.

Jeg var virkelig glad for at have fundet ham. Lad os håbe, at vi kan give alt, hvad vi har i de næste par turneringer, for han er en fyr, som jeg gerne vil beholde på holdet i længere tid, hvis det er muligt.

Han spiller virkelig godt. Lad os håbe, at vi kan nå vores små mål for at overbevise ham om at blive. Han er en fantastisk fyr og har en enorm værdi på holdet.

Indtil videre er det planen, at YEKINDAR skal spille med FURIA ved PGL Astana, IEM Dallas og sommerens major i Austin.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.