
G2 lider smalt nederlag med stand-in
Visumproblemer i G2-lejren gjorde, at holdet måtte stille op til deres åbningskamp ved PGL Astana - mod brasilianske MIBR - med holdets træner, TaZ, i stedet for huNter-.
Det gjorde MIBR til svage favoritter i opgøret, og selvom G2 gav det brasilianske hold kamp til stregen, så lykkedes det dem også til sidst, at skrabe en samlet 2-1-sejr hjem.
MIBR åbnede opgøret bedst med en 13-7-sejr på deres eget map, Anubis. G2 svarede efterfølgende stærkt igen på Ancient, som de vandt 13-8. Og så skulle det hele afgøres på Nuke.
På det tredje og afgørende map var det G2, der lagde bedst ud. Efter en stærk CT-side var de foran med hele 10-2 ved pausen, og lignede i sidste ende en sikker vinder af opgøret.
Men MIBR-spillerne ville det anderledes. De leverede et vanvittigt comeback efter sidebyttet, hvor de kun gav én runde væk, mens de selv tog 11 runder og afgjorde det i 24. og sidste runde.
G2 dropper dermed ned i bunden af tabellen, og skal søndag spille "0-1"-kamp. MIBR er 1-0 i den samlede stilling, og slutter sig blandt andet til Astralis i puljen af "1-0"-hold.
Spolerer debutkamp
Sideløbende med opgøret G2 mod MIBR, tørnede The MongolZ og FURIA også sammen. Her gav FURIA debut til molodoy og YEKINDAR.
De to nye ansigter hos FURIA fik en godkendt debut i FURIA-trøjen, men det var desværre ikke nok for dem og resten af FURIA-holdet, som endte med at tabe til Asiens bedste hold.
The MongolZ vandt samlet 2-1 over FURIA. Det første map, Mirage, endte med en overbevisende 13-4-sejr til The MongolZ. FURIA svarede igen med en 13-7-sejr på deres eget map, Anubis, inden The MongolZ lukkede kampen med en 13-9-sejr på det tredje og afgørende map, Inferno.
FURIA slutter sig til G2 blandt "0-1"-holdene, mens The MongolZ starter godt ud og sikrer, at de søndag skal spille den ene af fire "1-0"-kampe.
Stillingen i gruppespillet ved PGL Astana 2025:
1-0:
Astralis
BIG
MIBR
The MongolZ
0-0:
NAVI
M80
Virtus.pro
NIP
Spirit
GamerLegion
paiN
HOTU
0-1:
ODDIK
Aurora
G2
FURIA