Magisk bliver erstattet af en ung russer.

Medie: Falcons bænker Magisk i stedet for TeSeS

TeSeS går fri i denne omgang, da Magisk ser ud til at være færdig i Falcons-trøjen.

Magisk ryger på bænken efter majoren til fordel for det unge russiske talent kyousuke, mens TeSeS bliver i startfemmeren – selvom det i første omgang var rygtet, at det var ham, der skulle sættes ud.

Det skriver den franske journalist Guillaume 'neL' Rathier i et opslag på det sociale medie X.

TeSeS overlever dermed, selvom han var rygtet ude. En enkelt måned kan have talt til hans fordel, da danskeren i den seneste måned har leveret en rating på 1.09, mens Magisk har haft en rating på 0.97 i samme periode – selvom holdet som helhed har gjort det godt i de turneringer, de har deltaget i.

Det betyder for Magisk, at hans tid i den saudiarabiske organisation når sin ende, når majoren i USA er overstået. Falcons står som et af de bedst stillede hold til at udfordre Vitality i jagten på det store trofæ i Austin. Magisk vandt sammen med Falcons PGL Bukarest og spillede op mod Vitality i to finaler.

Kyousuke, som angiveligt er på plads i Falcons, har en rating på 1.29 og er endnu et skud på stammen af talenter fra et af de russisktalende lande. Han er spået en stor fremtid af NiKo, og det forsøger Falcons at udnytte, mens de har muligheden.

Falcons stiller således op efter majoren ifølge neL:

  • kyxsan

  • NiKo

  • m0NESY

  • kyousuke

  • Danmark TeSeS

  • Danmark zonic (Coach)
    --

  • Danmark Magisk (Bænket)

  • Danmark dupreeh (Bænket)

#1(Med 0 svar)
9. maj 2025 kl. 21:27
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
TeSeS har også været vild for nylig, så giver mening
#2(Med 0 svar)
9. maj 2025 kl. 21:31
zwank
Det er så her TeSeS går i Xyp9x' fodspor om at blive en sindssyg stabil support spiller og Danmarks bedste closer. Han er så varm i clutches, det skal nok blive godt det her

Ærgerligt for Magisk... Et halvt årti som verdens bedste open-site anchor må vel næsten være tilfældet for ham, men tror sgu det her er slutningen for hans ophold i t1 CS.
#3(Med 9 svar)
9. maj 2025 kl. 21:32
JakobHelms
Træls det sker nu; jeg havde virkelig gerne set at de havde fået lavet et skifte der sidste sommer, så vi havde fået Magisk i stedet for cadiaN på Astralis, som rygtet.

Jeg synes også at Magisk må være korteste strå her, selvom jeg ikke rigtig forstår rollefordelingen medmindre man på sigt forventer at hente Jimmi eller lignende. Jeg tror at Magisk har godt af noget forandring, og synes faktisk han virker som en spiller der har enormt meget at give af i sin rolle, også selvom han har underperformet i lange perioder hos dysfunktionelle Falcons.
#5(Med 7 svar)
9. maj 2025 kl. 22:09
Udknud
Pis osse ja, havde zonic dog bare trykket på knappen lidt tidligere så device og holdet havde fået deres førstevalg (som jeg forstod det.. sorry hvis det er forkert opfattet) så havde meget måske set anderledes ud.

Men kan magisk så ikke bare købe Astralis nu sammen med device (og måske dupreeh som medinvestor) og få det tog tilbage på skinnerne?
😉
#13(Med 6 svar)
9. maj 2025 kl. 22:31
Bantle
Tror prisen der skulle svæve rundt for astralis ligger i laget 15-25 mio dollars. Det tror jeg sku ikke selv de gyldne 5 har imellem sig at skyde i et esportshold 😬
#26(Med 5 svar)
10. maj 2025 kl. 08:44
bimse
Jeg tror de har pengene. Men jeg tror fandme ikke, de gider bruge dem på sådan noget lort.
#27(Med 3 svar)
10. maj 2025 kl. 08:48
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
15-20 millioner dollars? Det kan jeg næsten garantere dig at de 3 tilsammen ikke har mellem hænderne 😂 så meget tjener de slet ikke
#29(Med 2 svar)
10. maj 2025 kl. 09:37
bimse
Troede faktisk, at salget var i DKK - så brandet osv. var til salg for 20-25m i danske. Min fejl!
#30(Med 0 svar)
10. maj 2025 kl. 09:47
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Jeg tror også dkk ville passe bedre, føler lidt at i dollars er det lidt for meget 😂
#31(Med 0 svar)
10. maj 2025 kl. 09:52
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
det er ikke i dollars.
#28(Med 0 svar)
10. maj 2025 kl. 08:49
Bantle
De 5 har nok 25 mio kroner mellem sig, men det er så lige 5-6 gange mere hvis man skal op til dollarbeløbet
#8(Med 0 svar)
9. maj 2025 kl. 22:15
r1kke
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Hvor har du læst at magisk var første valg i astralis?
#4(Med 0 svar)
9. maj 2025 kl. 21:40
JakobHelms
... Er det her mon grunden til at Falcons har valgt en indskifter som er anker-spiller til majoren, i stedet for f.eks. at have deres bænkede AWPer?
#6(Med 6 svar)
9. maj 2025 kl. 22:12
Udknud
Kunne være sejt hvis magisk igen lige vinder en major inden han bliver tvunget af holdet 💪🤗
#7(Med 5 svar)
9. maj 2025 kl. 22:14
Hemandk
Tror du ikke han bliver skiftet ud med Perfecto?
#9(Med 3 svar)
9. maj 2025 kl. 22:21
Udknud
Det ville da være helt crazy med de resultater de har leveret så hurtigt ift at være tæt på Vitality. Så må det sgu være med zonics arm tvunget om på ryggen.
Perfecto ville jo kun være midlertidig anyways, ej det ville virke helt skørt imo.
#10(Med 2 svar)
9. maj 2025 kl. 22:24
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Altså de har ham med som sub. Tror ikke det er urealistisk. Perfecto vil gerne vise sig frem og magisk har i princippet ikke meget at spille for mere. Kan jo også være, at de giver perfecto ind som anker efter, så teses ikke skal spille anker
#17(Med 1 svar)
9. maj 2025 kl. 23:02
Udknud
Håber du lægger for meget i den sub. Der er da alt for meget at miste ved pludselig at skifte ham ind. Han er vel heller ikke på kontrakt?
De mister også en masse VRS point hvis de skifter både kuyosuke og perfecto ind og både magisk og teses ud.

De kan kun skifte en spiller mere lige foreløbig, så hvis de vil bruge perfecto for magisk skal de skifte perfecto for kuyosuke igen efter majoren
#25(Med 0 svar)
10. maj 2025 kl. 07:50
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Men det er vel også derfor de venter til efter major? De kan spille hele sommer pausen med perfecto og kuyosuke og så først skifte dem ud når pausen slutter. Hvor de allerede har fået et par invites. Jeg håber ikke det sker, men ved ikke hvor attraktivt det er, at omskole teses, som er en rigtig aggressiv spiller, fremfor at få en af de bedste anker spillere. Ja er godt klar over han ikke har spillet i lang tid, men inden var han i toppen et godt stykke tid
#11(Med 0 svar)
9. maj 2025 kl. 22:25
zwank
Ville da nok være den værste erstatning og en kæmpe brøler for hvad de har fået bygget op på kort tid. En mand der var middelmådig i Cloud9 og som efterfølgende slet ikke har spillet t1 CS i over et år skal ikke erstatte en anden middelmådig support
#12(Med 1 svar)
9. maj 2025 kl. 22:26
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det her lugter langt væk af, at perfecto spiller med dem i stedet for magisk på anker positionerne, og efter majoren skifter de teses ud med perfecto så de har en erfaren anker i stedet for teses der skal til at læres op som anker.
#19(Med 0 svar)
9. maj 2025 kl. 23:05
Udknud
Se 17.
De kan kun skifte en spiller mere lige foreløbig uden at miste vrs point, så både perfecto og kuyosuke kan ikke komme på holdet lige med det første.
#14(Med 2 svar)
9. maj 2025 kl. 22:37
Bantle
Falcons for mit synspunkt er et dybt usympatisk projekt. De har i praksis en bundløs pengepung de kan trække på og er villige til at betale hvad som helst for at få verdens bedste hold.

Jeg har ikke været stor fan af magisk gennem tiden, men manden har erfaring, taktisk overblik og evner til, i det mindste, at være sekundær caller på et hold. Det ville ikke undre mig hvis det her ender med at være en udskiftning der giver Falcons taktisk/kommunikations mangel på holdet.

Det er nok bare i sidste ende ligegyldigt, for hvis det ikke fungerer, så køber de bare en anden spiller eller coach eller whatever de mener mangler.

Personligt kommer jeg aldrig til at heppe på Falcons, pga den kurs de lægger. Men på samme tid forstår jeg godt folks lyst til at ville se de bedste spille på samme hold, så intet imod folk der holder med dem.
#15(Med 1 svar)
9. maj 2025 kl. 22:42
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Men man har vel ikke brug for en 2nd caller når man har Niko, det er vel det han gør? Kan godt se, hvorfor de gerne vil have mere firepower nu hvor cs2 handler mere om aim end csgo gjorde. Og der kan magisk bare ikke følge med længere
#18(Med 0 svar)
9. maj 2025 kl. 23:02
Bantle
Nej, det er uden tvivl rigtigt at Niko er måske den bedste anden caller i verden. Jeg tænker nok i virkeligheden mere på den kommunikation man får i CT-runderne fra en som magisk, fremfor hvad man får fra et 17-årigt talent. Som sagt tror jeg ikke det betyder noget for Falcons i sidste ende. Hvis det ikke virker, så ryger kyxsan, eller teses eller zonic som den næste, indtil de har noget der vinder alt.

Men jeg er selvfølgelig enig i at magisk er i sin karrieres efterår og at der er mange unge gutter som, rent mekanisk, er langt bedre end ham :)
#16(Med 0 svar)
9. maj 2025 kl. 22:42
thenoodle
Rigtige valg, som han har spillet på det seneste! Godt at se vi har en dansker der kan spille godt og håber det bliver ved, øv med Magisk men en må desværre gå for så stor en mulighed at få Kyosuke
#20(Med 0 svar)
9. maj 2025 kl. 23:09
TubbyGold
Min store dansker klaphat har indtil videre også fungeret som skyklapper for det usmagelige og sjælløse oliepengeprojekt Falcons jo i virkeligheden er. Nu røg den ene af skyklapperne desværre. Føj for et projekt!! 🫠🤠
Jamen så må man vel sætte sin lid til Astralis igen som det største danske håb.. 😅🧐🥸
#21(Med 0 svar)
9. maj 2025 kl. 23:20
Gr1bben
Med det de har formået at præstere på så kort tid er det mig en gåde, at man begynder på alt det her nu før majoren, det er ikke alle der kan lave en degster, både magisk og specielt teses er kommet rigtig godt efter, der er ingen garanti får at de kommer til at blive et bedre hold med de udskiftninger.
#22(Med 0 svar)
9. maj 2025 kl. 23:39
Udknud
Nu er Hooxi jo kun på midlertidig kontrakt..
Er der en verden hvor nogen har hørt at magisk måske står for skud i Falcons og der satses på at samle det lineup med device, magisk, stavn, jabbi, staehr efter majoren?
Nok ikke dog, det virker jo som en postgang for sent og at rygterne om at investorerne gerne vil sælge holdet er reelle nok.
Ville ellers være spændende at se det ultimative danske lineup (når nu teses og sjuush ikke er muligheder) samlet.
Er det ikke også overgjort at magisk er færdig?? Han er jo kun 27?? Der er mange gode IGL år i ham 😉
#23(Med 0 svar)
10. maj 2025 kl. 00:23
eyM
Så… kraftedme det bliver mere og mere muligt jo.

Glaive, device, magisk, Xyp9x og Dupreeh…
Kom nu! Bare lige for at få lidt penge i Astralis igen!
#24(Med 0 svar)
10. maj 2025 kl. 06:14
Thuumes
Hvem er ham her kyousuke overhovedet. Når jeg kigger på hans hltv profil, spiller han tier 2-3 på et Academy hold, Jojo fine stats, men jo ikke imod vitality.

Tror bare ikke jeg forstår hans hype? Har man set ham i tier 1 lan?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.