delle er fortid hos EYEBALLERS.

Ovenpå vildt kampprogram: Svenskere sender spiller på bænken

Efter en travl periode, med en masse kampe på programmet, har EYEBALLERS valgt at bænke én enkelt spiller.

Det kører ikke rigtigt for tiden, for svenske EYEBALLERS, selv om de har prøvet ihærdigt. Og det har fået konsekvenser for en af holdets nu tidligere spillere.

Især marts var en travl måned for det svenske mandskab, der havde havde et travlt kampprogram. April måned, og starten af maj, har været knap så hektisk, men ligesom i den travle marts måned, så har resultaterne på det seneste heller ikke rigtigt flasket sig for svenskerne.

For en måned siden røg de ud i kvartfinalerne ved det svenske LAN, Level Up LUND!, og så sent som i sidste uge endte de på en skuffende sidsteplads i Svenska CS-Ligan 2025, der fungerer som Sveriges kvalifikation til de nordiske mesterskaber, Elisa Nordic Championship 2025.

De skuffende resultater har nu fået konsekvenser i den forstand, at EYEBALLERS har valgt at bænke 20-årige delle. Det annoncerede de fredag formiddag i et opslag på X.

Fra i dag er delle flyttet ud på bænken. Selvom vi har gjort store fremskridt som hold i løbet af de sidste seks måneder, har vores resultater ikke afspejlet vores fremskridt, og vi følte, at det var tid til en ændring. Vi leder i øjeblikket efter den femte spiller, der skal fuldende vores hold, lød det i EYEBALLERS' opslag på X.

delle kom til EYEBALLERS i efteråret sidste år, og nåede at være en del af holdet i otte måneder. Han kom til sammen med dex. De to erstattede henholdsvis Peppzor og Golden.

EYEBALLERS består nu af:

  • Sverige JW

  • Sverige HEAP

  • Sverige poiii

  • Sverige dex

  • pita (Coach)
    --

  • Sverige delle (Bænket)

Voldsomt kampprogram

Bænkningen af delle kommer som nævnt ovenpå en periode med skuffende resultater for EYEBALLERS.

Derudover kommer bænkningen som nævnt også ovenpå en periode, hvor holdet - især i marts måned - har spillet et hav af kampe. Marts var en travl måned for EYEBALLERS, og ifølge holdets veteran, JW, var kampprogrammet måske også lige en tand i overkanten.

Onsdag blandede 30-årige JW sig i en tråd på X. Her lagde den tidligere major-vinder et billede op, der viser holdets kalender og program fra marts måned. Og det var et kampprogram med kampe stort set hver dag.

Det var især kampe i åbne kvalifikationer, der prægede EYEBALLERS' kalender i marts måned.

Udover at fremvise svenskernes travle program i marts måned, så kom JW i opslaget også med en inddirekte kritik af VRS, som han og resten af holdet i den grad har skullet vænne sig til.

JWs svar - eller opslag - med dertilhørende billede af EYEBALLERS' kalender i marts, kan ses herunder.

#1(Med 0 svar)
10. maj 2025 kl. 17:56
Kakkelborg
Det er så ligegyldigt et hold
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.