sirah og co. skal spille finale mod gla1ves ENCE.

Finaleklar: ECSTATIC overrasker mod russere

ECSTATIC tog fusen på BetBoom i den anden og sidste semifinale i A1 Gaming League.

Søndag har danske ECSTATIC muligheden for, at hjemtage en check på næsten 60.000 kroner, når de spiller finale i A1 Gaming League Season 1.

Det danske mandskab sikrede sig finalebilletten med en flot, men også overraskende sejr, over Boombl4 og resten af BetBoom-holdet. ECSTATIC slog russerne med samlet 2-1 i turneringens anden og sidste semifinale.

Og lad det være sagt med det samme. Alle tre maps i mødet mellem ECSTATIC og BetBoom endte med de samme cifre, nemlig 13-7. BetBoom vandt det første map, Nuke, inden ECSTATIC slog tilbage på russernes map, Dust2.

Kampen blev afgjort til ECSTATICs fordel på Train. Her sikrede danskerne sig sejren efter de, ligesom på Dust2 forinden, igen havde været foran med 7-5 ved pausen.

ECSTATICs to unge stjerneskud - sirah og nut nut - var deres holds bedste spillere i løbet af kampen. 18-årige sirah toppede scoreboardet med en 1,19-rating, mens 19-årige nut nut fulgte lige efter med en rating på 1,17.

BetBoom
1 - 2
ECSTATIC
Alle maps
BetBoom K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Pavel 'S1ren' Ogloblin 54 - 42 +12 95.2 73.3% 1.27
Kirill 'Magnojez' Rodnov 50 - 44 +6 91.4 70.0% 1.24
Aleksandr 'zorte' Zagodyrenko 41 - 38 +3 70.4 61.7% 1.03
Kirill 'Boombl4' Mikhailov 34 - 43 -9 65.1 65.0% 0.85
Sergey 'Ax1Le' Rykhtorov 19 - 45 -26 48.8 60.0% 0.57
ECSTATIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark William 'sirah' Kjærsgaard 51 - 39 +12 76.6 71.7% 1.19
Danmark Martin 'nut nut' Holm Vestergaard 46 - 35 +11 75.7 73.3% 1.17
Danmark Kristoffer 'Kristou' Aamand 44 - 38 +6 74.6 75.0% 1.10
Danmark Anton 'Anlelele' Huynh 38 - 43 -5 76.8 66.7% 0.99
Danmark Thomas 'TMB' Bundsbæk 33 - 43 -10 79.8 68.3% 0.96

I finalen skal ECSTATIC op imod gla1ves ENCE. gla1ve og co. sendte i lørdagens første af turneringens to semifinaler Spirit Academy ud af turneringen.

Ligesom ECSTATIC, så vandt gla1ve og ENCE også med samlet 2-1. Og ENCEs kamp mod Spirit Academy var, ligesom ECSTATIC mod BetBoom, også tæt på at ende med helt identiske cifre på alle tre maps.

Spirit Academy vandt dog det første map med 13-10, og det afvigede fra slutcifrene på de to efterfølgende maps, som begge blev vundet af ENCE med cifrene 13-9.

Spirit Academy
1 - 2
ENCE
Alle maps
Spirit Academy K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Maxim 'kyousuke' Lukin 58 - 52 +6 95.9 79.1% 1.29
Alimzhan 'alkarenn' Bitimbai 45 - 43 +2 72.6 68.7% 1.06
Roman 'Mokuj1n' Petrushenko 44 - 47 -3 74.0 76.1% 1.05
Daniel 'syph0' Ageyev 47 - 44 +3 71.4 71.6% 1.02
Nikita 'robo' Dushin 28 - 53 -25 48.4 58.2% 0.62
ENCE K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Kacper 'xKacpersky' Gabara 60 - 48 +12 98.5 79.1% 1.34
Viktor 'sdy' Orudzhev 54 - 46 +8 87.7 70.1% 1.21
Danmark Lukas 'gla1ve' Rossander 42 - 40 +2 70.2 80.6% 1.06
Paavo 'podi' Heiskanen 42 - 44 -2 69.4 68.7% 0.97
Ryan 'Neityu' Aubry 40 - 44 -4 62.4 67.2% 0.93

Finalen i onlineturneringen, der har kørt siden den 7. marts, afvikles søndag med kampstart klokken 17:00. Eftersom ECSTATIC også spiller mod ukrainske TNL, klokken 16:00 - i CCT Season 3 Europe Series 1 - er det dog ikke utænkeligt, at kampen rykkes enten frem eller tilbage.

Uanset hvornår opgøret starter, så er opgøret det hidtil femte indbyrdes møde i år mellem de to mandskaber. Sidst to de hold mødte hinanden, tidligere på ugen, formåede ECSTATIC at besejre ENCE.

ENCE
17:00
ECSTATIC
Odds

Følg med her:

Søndagens finale kan følges direkte på streamen herunder. Ønsker man ligeledes at se ECSTATICs CCT-kamp mod TNL søndag, så kan den kamp følges her.

Udover næsten 60.000 kroner til vinderen af finaleopgøret i A1 Gaming League, er der også vigtigte point på spil til Valves rangliste. Taberen af finalen må nøjes med 26.500 kroner.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.