karrigan og Falcons møder K27 i deres første kamp ved PGL Astana 2026.

karrigan debuterer mod russiske tier 1-debutanter

Når Falcons giver debut til karrigan ved PGL Astana 2026, bliver det mod K27, som deltager ved deres første store tier 1-turnering.

Tidligt lørdag eftermiddag, den 9. maj klokken 13:00, debuterer karrigan langt om længe i Falcons-trøjen, efter han for to uger siden skiftede FaZe ud med Falcons.

Den 36-årige dansker får sin Falcons-debut ved PGL Astana 2026, som løber af stablen fra den 9. til 17. maj i Kasakhstans hovedstad, Astana. Her er karrigan og Falcons blandt de 16 hold på deltagerlisten.

Et af de 15 andre hold på deltagerlisten ved turneringen i Astana er russiske K27, som spiller deres første store tier 1-turnering nogensinde. Det russiske mandskab er med i Kasakhstan på et afbud i stedet for FUT, som har trukket sig fra turneringen.

Og netop tier 1-debutanterne K27 bliver også Falcons' modstander i karrigans debut. Dermed får russerne noget af en ilddåb ved deres første store turnering, mens karrigan til gengæld debuterer for Falcons mod et hold, som han og Falcons på papiret er favoritter mod.

PGL Astana starter allerede klokken 07:00 lørdag den 9. maj. De første to kampe ved turneringen er Aurora mod HEROIC og G2 mod Fisher College. Derefter følger kampene MOUZ mod Gentle Mates og The MongolZ mod magic, inden det går løs med Falcons mod K27 og Spirit mod The Huns.

Den indledende runde ved dette års udgave af PGL Astana sluttes af med opgørene FURIA mod Monte og PARIVISION mod 9z.

Her er kampene i den indledende runde ved PGL Astana 2026:

  • 07:00 - Aurora vs. Sverige HEROIC

  • 07:00 - G2 vs. Fisher College

  • 10:00 - MOUZ vs. Gentle Mates

  • 10:00 - The MongolZ vs. magic

  • 13:00 - Falcons vs. K27

  • 13:00 - Spirit vs. The Huns

  • 16:00 - Brasilien FURIA vs. Monte

  • 16:00 - PARIVISION vs. 9Z

Swiss-gruppespillet ved PGL Astana afvikles fra lørdag den 9. til onsdag den 13. maj, inden slutspillet afvikles fra fredag den 15. til søndag den 17. maj i Barys Arena.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.