
Klædt i hvidt og grønt: Se de første billeder af karrigan i Falcons-trøjen
I mere end fem år har vi været vant til at se karrigan i en FaZe-trøje, men det blev der lavet om på mandag den 20. april.
Her præsenterede Falcons nemlig, akkurat som rygtet, den 36-årige dansker som holdets nye IGL, kort tid efter de havde annonceret bænkningen af holdets nu tidligere holdkaptajn, kyxsan.
De seneste fem år, hvor karrigan har været en del af FaZe, var i øvrigt danskerens andet ophold hos FaZe, som han også spillede for i lidt over to år fra oktober 2016 til december 2018.
Efter sit første ophold hos FaZe skiftede han til MOUZ, som han tørnede ud for i næsten to år, fra marts 2019 til februar 2021. Herefter vendte han tilbage til FaZe igen.
I løbet af sin efterhånden lange karriere, som indtil videre har varet i næsten 20 år, har karrigan tørnet ud for flere forskellige hold og vist sig frem i et hav af forskellige holdtrøjer. Udover MOUZ og FaZe har han blandt andet også spillet for fnatic, CPH Wolves, Dignitas, TSM og Astralis.
Det hold, han har repræsenteret flest gange, er MOUZ, som han har været en del af ad tre omgange. Lige efter følger FaZe med sine to ophold, men samlet set er FaZe dog det hold, karrigan har spillet for i længst tid.
Næste stop for danskeren bliver altså som nævnt Falcons, der har hentet danskeren ind. Hos Falcons bliver karrigan genforenet med både NiKo og holdets træner, zonic.
Men hvordan klæder en Falcons-trøje egentlig den erfarne danske holdkaptajn? Det gav Falcons svaret på sent mandag aften, hvor de lagde et opslag op på X med de første billeder af danskeren i en Falcons-trøje.
Billederne kan ses herunder.



























