Valve har planer om at lancere ny opdatering med Animgraph 2 inden længe.

Stor opdatering på trapperne

Valve skriver, at de "forbereder" Animpraph2 for endelig udgivelse.

I starten af april kunne Valve løfte sløret for en stor opdatering, der fokuserer på "third-person"-animationer, som i første omgang kun blev udgivet som beta.

Mandag aften har Valve givet en status på opdateringen. Ifølge spiludvikleren er de i gang med at forberede opdateringen til at blive endelig udgivet til spillet.

Men inden det sker, skriver Valve, at de ønsker, at brugere sender bugs, som de er stødt på i betaen, så det altså kan blive fikset, før det rammer CS-serverne for alvor.

Valve har ikke afsløret den præcise dato for udgivelsen.

Den kommende opdatering kommer blandt andet til at påvirke, hvordan spillerne bevæger sig anderledes fra ens perspektiv, ligesom den påvirker visse granat-lineups, særligt på skråninger og ramper, hvor ændringer i spillerens bevægelse og højde spiller ind.

Hvis du ønsker at blive endnu klogere på, hvad Animgraph2 indebærer, kan du følge linket i bunden af denne artikel og læse mere fra den oprindelige annoncering.

#1(Med 0 svar)
20. april 2026 kl. 23:58
zwank
Please! Sig at Cache følger med
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.