PARIVISION har sendt nota på bænken efter en skuffende major ved IEM Cologne Major 2026.

PARIVISION foretager endnu en udskiftning

Jame og co. har foretaget endnu en udskiftning, som kommer i kølvandet på nogle skuffende måneder for holdet.

Resultaterne har været langt fra tilfredsstillende for russiske PARIVISION over de seneste måneder, og de dårlige indsatser kulminerede ved majoren, hvor de røg ud af tredje stadie med en 0-3-score.

Konsekvensen af flere måneder med utilfredsstillende resultater for russerne kom prompte onsdag, hvor de annoncerede, at de havde valgt at bænke BELCHONOKK for i stedet at erstatte ham med den erfarne kasakh HObbit.

De stopper dog ikke ved den ene udskiftning, for fredag eftermiddag offentliggjorde de nemlig endnu en af slagsen. Her annoncerede de først i et opslag på X, at de har bænket nota, inden de præsenterede hans afløser.

Afløseren for nota bliver den blot 18-årige russer slaxejezzz, som kommer til fra PsychoFace. Tidligere har han også spillet for Hesta og QWENTRY. PARIVISION annoncerede tilgangen af slaxejezzz i et separat opslag på X.

Den nu tidligere PARIVISION-spiller nota nåede at være en del af holdet i halvandet år. Han kom til PARIVISION i begyndelsen af 2025. Før PARIVISION spillede han for AMKAL, og inden da tørnede han blandt andet ud for MOON og RUSH B.

PARIVISION består nu af:

  • Jame

  • xiELO

  • zweih

  • slaxejezzz

  • HObbit

  • dastan (Coach)
    --

  • BELCHONOKK (Bænket)

  • nota (Bænket)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.