BIG er ikke længere med i turneringen ved IEM Cologne Major 2026, men deres fans hjælper stadig med stemningen.

Counter-Strike-trøjer i massevis, fan-optog mod Lanxess og endnu højere solskin

Vi tager jer med på en tur til Köln, hvor solen står højere end torsdag, mens fan-optog og CS-trøjer præger gadebilledet.

Dust2.dk i Köln.

Hvis der var varmt torsdag i Köln, er der skruet op for varmen fredag, både ude i solen, men også inde i arenaen, hvor der venter to brandkampe.

Vejrudsigten siger 36 grader i den vesttyske by, så solen fortsætter med at bage over katedralerne - både Lanxess Arena og domkirken Kölner Dom.

Inde i Lanxess Arena bliver der også skruet en tand op sammenlignet med torsdag, hvor Aurora og FURIA mødte og slog henholdsvis BetBoom og 9z. Fredag gælder det de to storkampe, Spirit mod G2 og Falcons mod Vitality. Førstnævnte sætter dagen i gang klokken 15:45.

Det er to interessante opgør i den forstand, at både G2 og Vitality er ude efter revanche. I de seneste indbyrdes kampe mellem holdene har Spirit og Falcons nemlig begge trukket det længste strå.

Mens dagen først starter klokken 15:45 inde i arenaen, hvor den første kamp skydes i gang, var der masser af liv ude og omkring arenaen allerede fra om formiddagen, hvor stemningen langsomt blev bygget op.

Fangrupper fra Vitality, G2, BIG og FURIA var alle tidligt i gang, hvor især Vitalitys fans, Golden Hornets, og BIGs fangruppe, Roaring Bears, markerede sig i formiddags- og middagstimerne under solen i Köln.

På vej ind mod arenaen så vi flere CS-fans, og i det hele taget fyldte diverse CS-trøjer gadebilledet i Köln. Både i bybilledet, men især omkring Lanxess Arena.

Köln er med andre ord klar til endnu en stor dag med CS i verdensklasse, og vejrguderne smiler igen over "the Cathedral of Counter-Strike".

Her følger lidt stemningsbilleder fra fredag den. 19. juni ved IEM Cologne Major 2026:

Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.
Foto: HLTV.

Hele galleriet fra torsdag kan findes her, mens galleriet med billeder fra fredagen løbende bliver opdateret her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.