
Solen skinner på katedralen og hele Counter-Strike-verdenen
Dust2.dk i Köln.
"Det er i dag et vejr, et solskinsvejr..." lød det tilbage i 1930 fra Ludvig Holstein. Og i dag har den sætning og stemning ramt Köln.
Ved middagstid ankom hele Dust2- og HLTV-delegationen til Lanxess Arena, hvor vi fandt vej ind i arenaen i den sydende varme, som har indfundet sig i den vesttyske by.
Termometret i Köln viser 31 grader udenfor. Solen bager. Og mens vi bevægede os ind mod arenaen, var der tætpakket udenfor, hvor de mange fremmødte tilskuere søgte hen i skyggen - og hen, hvor de kunne nyde nogle kolde drikke.
Solen skinner i den grad over Köln denne torsdag, på åbningsdagen for slutspillet ved IEM Cologne Major 2026. Allerede ved vores ankomst kogte det udenfor arenaen, og stemningen fortsatte med at koge inde i arenaen, i takt med at tilskuerne fandt vej ind, og åbningsceremonien blev sat i gang.
I skrivende stund er arenaen propfyldt, den første kvartfinale er i gang - Aurora mod BetBoom - og udenfor skinner solen stadig fra en skyfri himmel hen over både Lanxess Arena og katedralen i Köln, domkirken Kölner Dom.
Her følger lidt stemningsbilleder fra før og under åbningsceremonien:
Det fulde program for slutspillet ved IEM Cologne Major 2026 kan findes herunder, mens flere billeder fra dag ét i slutspillet ved IEM Cologne Major 2026 kan findes her.
IEM Cologne Major 2026
Programmet for slutspillet ved majoren i Köln ser ud som følger:
Kvartfinaler:
Torsdag d. 18. juni
-
15:45 -
Aurora vs.
BetBoom -
19:00 -
9z vs.
FURIA
Fredag d. 19. juni
-
15:45 -
G2 vs.
Spirit -
19:00 -
Falcons vs.
Vitality
Semifinaler:
Lørdag d. 20. juni
-
15:45 - 9z/FURIA vs. Aurora/BetBoom
-
19:00 - G2/Spirit vs. Falcons/Vitality
Finale:
Søndag d. 21. juni
-
14:30 - Showkamp:
Tyskland vs.
Polen -
17:00 - BO5-finale
Köln koger og syder med andre ord - og som billederne viser - og det emmer i den grad af Counter-Strike i Köln, hvor solen skinner på hele Counter-Strike-verdenen.























