
molodoy debuterer som den 6. bedste spiller i verden
Der er nok ikke længere nogen tvivl om, hvem der løber med titlen som årets rookie ved HLTV Awards.
molodoy er i hvert fald den højst placerede spiller af de nominerede på HLTVs top 20 over de bedste spillere fra 2025.
Han debuterer på listen som nummer 6 efter et år med to MVP-medaljer og fire store trofæer.
molodoy skiftede til FURIA sammen med YEKINDAR i april og særligt det sidste halvår har været godt for molodoy og klubben.
Af nævneværdige statistikker for molodoy er, at han var den AWP'er med flest kills per runde (0,44, han var den fjerde bedste spiller mod top 5-hold, og så var han den femte bedste i swing-kategorien, der er den nye måde at måle impact.
molodoy ender lige udenfor top 5 på top 20-listen simpelthen fordi de resterende fem er i en kategori for sig hvad angår rating, EVP- og MVP-medaljer. Her kommer molodoys sene ankomst til FURIA ham måske ikke til gode, da han muligvis kunne have taget endnu flere titler med FURIA, hvis de var kommet i gang tidligere på sæsonen.
Det må næste år vise.

Bold Prediction
molodoy har kigget mod sit hjemland for at finde sin bold prediction.
Det er blevet den 19-årige kasakh her1tage, der blot har 45 maps registeret på HLTV under sit navn, hvor de er kommet fra forskellige mix-hold.
Jeg har kendt ham i lang tid, vi startede med at spille sammen tilbage i computerklubber. Jeg kender hans potentiale og ved hvor hårdt han er villig til at arbejde. Han drømmer om at spille på den store scene, og selvom alt afhænger af ham selv, så synes jeg virkelig han er en talentfuld og hårdtarbejdende spiller. Hvis han bliver ved med at grinde, så er jeg sikker på at han kan ramme toppen.
HLTV's Top 20-liste
Traditionen tro, kårer HLTV hvert år de bedste 20 spillere. Det sker ud fra faktorer som statistikker, præstationer og resultater.
Du læse mere om processen og faktorerne her.
Top 20-listen i 2025:
20.
b1t
19.
iM
18.
NiKo
17.
torzsi
16.
xertioN
15.
YEKINDAR
14.
XANTARES
13.
Senzu
12.
mezii
11.
Twistzz
10.
Spinx
9.
KSCERATO
8.
frozen
7.
flameZ
6.
molodoy








