Tilmelding til CEPTER Divisionerne lukker
03D : 01T : 52M : 29S
30-årige XANTARES er kåret som den 14. bedste spiller i 2025.

Første 30-årige på HLTV's top 20 nogensinde

Den 14. bedste spiller i 2025 var tyrkiske XANTARES, ifølge HLTV.

For første gang nogensinde har en 30-årig formået at finde vej til HLTV's liste over de 20 bedste spillere fra et givent år.

Det er tyrkiske XANTARES, født 7. august 1995, som står for den ære. Han har været en individuel stærk spiller i mange år, men har manglet succes på holdplan, hvilket gjorde, at han først fandt vej til top 20-listen sidste år, hvor han blev kåret som den 15. bedste spiller.

Dette år gør han det én bedre og indtager 14. pladsen.

Aurora vandt en enkelt stor turnering i år, og her var det naturligvis XANTARES, der blev kåret som MVP, selvom han nu flankeres af profilerne Wicadia og woxic. XANTARES er derudover kåret som EVP i yderligere tre turneringer, heriblandt IEM Katowice.

Han var den 9. bedst ratede spiller (1,16) i 2025 og den tredje når det kom til at få åbningskills (0,16 per runde). Han havde den tredjehøjeste ADR og havde tredjemest impact.

Manglende resultater i de største turneringer er med til at hive XANTARES ned på listen, da Aurora ofte faldt i første forsøg i diverse slutspil, hvor de blev slået i kvartfinalerne. Derfor mangler XANTARES også store præstationer mod de bedste hold sent i turneringerne.

Bold prediction

XANTARES bliver den anden spiller i år til at udnævne den 16-årige svensker MaiL09 som sin "bold prediction" efter NiKo gjorde det samme den 26. december.

MaiL09 var efterfølgende ude og takke NiKo på sociale medier og skrive, at han altid havde set meget op til NiKo. Nu må vi se, om det samme gør sig gældende for XANTARES.

XANTARES fortæller om sit valg:

Der er noget anderledes over MaiL, som har fanget min opmærksomhed. Han er stadig meget ung og har en lang vej og mange muligheder foran sig. Jeg håber, han arbejder hårdt og skrider støt frem for at opnå stor succes.

Faktaboks

HLTV's Top 20-liste

Traditionen tro, kårer HLTV hvert år de bedste 20 spillere. Det sker ud fra faktorer som statistikker, præstationer og resultater.

Du læse mere om processen og faktorerne her.

Top 20-listen i 2025:

20. b1t
19. iM
18. NiKo
17. torzsi
16. xertioN
15. YEKINDAR
14. XANTARES

#1(Med 0 svar)
30. december 2025 kl. 21:34
Madsen
det bliver da slemmere dag for dag :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.