
Brite debuterer på HLTVs top 20-liste
Vitality har haft et formidabelt år i 2025, hvor de vandt hele ni store turneringer - heriblandt årets to major-turneringer.
At Vitality har præsteret på det niveau i 2025, afspejler sig nu også på HLTVs top 20-liste over verdens bedste spillere. Den første Vitality-spiller har nemlig fundet vej ind på den prestigefyldte liste.
Det er holdets britiske ankermand, mezii, der stryger ind på en 12.-plads - og det endda i sin debut på HLTVs top 20-liste.
Den 27-årige brite har været en solid sidste skanse gennem hele året for Vitality. Det har blandt andet kastet tre EVP-priser af sig ved IEM Cologne 2025, BLAST Bounty 2025 Season 2 og BLAST Rivals 2025 Season 2.
"King mezii", som han blev døbt i løbet af 2025, kom til Vitality i november 2023 og har dermed rundet lidt over to år i Vitality-trøjen. Han skiftede til organisationen fra fnatic og har tidligere repræsenteret GamerLegion, Cloud9 og Endpoint.
Bold prediction
Som sin bold prediction har mezii valgt den 19-årige svensker poiii. Det er på trods af, at han ikke kender ham særlig godt, udover at have set en del af hans kampe for Alliance.
Netop poiii blev for nylig rygtet på vej til 100 Thieves, hvor han - hvis rygterne taler sandt - kan komme til at spille sammen med device og endda under gla1ves ledelse.
HLTV's Top 20-liste
Traditionen tro, kårer HLTV hvert år de bedste 20 spillere. Det sker ud fra faktorer som statistikker, præstationer og resultater.
Du læse mere om processen og faktorerne her.
Top 20-listen i 2025:
20.
b1t
19.
iM
18.
NiKo
17.
torzsi
16.
xertioN
15.
YEKINDAR
14.
XANTARES
13.
Senzu
12.
mezii





