
Portugiser slutter sig til 100 Thieves
100 Thieves malker i øjeblikket redaktionerne verden over.
Den amerikanske organisation har netop offentliggjort deres tredje spiller i dag, og mon ikke vi også snart får den sidste på plads.
Portugisiske Ag1L fra SAW får æren af at komme efter svenske poiii og danske sirah i rækken af nyheder fra 100 Thieves.
Han var måske den, der var mest tvivl om, når det kom til rygter, lige indtil SAW meldte ud, at nu var hele holdet altså solgt.
Ag1L er 22 år gammel og har leveret en rating på 1,06 for 2025 i SAW, der har svævet omkring top 20 på verdensranglisten i store dele af året.
Nu mangler den amerikanske organisation bare at offentliggøre device, som Dust2.dk sidste måned kunne erfare var på vej til 100 Thieves fra Astralis.
100 Thieves er nu:
-
rain -
poiii -
sirah -
Ag1L -
gla1ve (Coach)











