IceBerg fra Echo brækkede næsen på Rejin ved et uheld under en kamp ved Digital Crusade Super DraculaN Season 1.

Av, en fejring: IceBerg brækker Rejins næse ved et uheld

Det gik vildt for sig, da Echo torsdag spillede sig direkte i semifinalen ved Super DraculaN.

Torsdag skulle gruppespillet ved Digital Crusade Super DraculaN Season 1 afgøres. Tre danske hold skulle i kamp, hvoraf det ene - nemlig Echo - på forhånd var sikret en slutspilsplads.

Set med danske briller startede dagen godt, da IceBergs tidligere hold, Sashi, slog Altekz' hold, AM, med samlet 2-1 i den ene lowerbracket-semifinale i gruppe A. Samtidig slog INFINITE lidt overraskende FOKUS ud i gruppe B.

Efter de to første lowerbracket-semifinaler var overstået, blev de to sidste skudt i gang, heriblandt mødet mellem danske EAC og polske Betclic. Her tabte det tidligere AaB-hold med 0-2 samlet og blev dermed sendt ud af turneringen. Sideløbende slog Inner Circle raalz' hold, 9INE, ud af turneringen.

Med afgørelsen på de fire lowerbracket-semifinaler på plads blev turneringens to upperbracket-finaler sat i gang. Her slog brasilianske Sharks bulgarske Acend i gruppe A, mens danske Echo besejrede polske Walczaki i gruppe B.

Dermed blev det Sharks og Echo, der tog førstepladsen i hver sin gruppe. For det danske mandskab blev det dog en dyr sejr, da den uheldigvis kostede holdets træner, Rejin, en brækket næse.

Uheldet skete, da IceBerg brød ud i en vild jubelscene og fuldstændig intetanende fik svinget albuen op i Rejins ansigt. Episoden kan ses i bunden af nyheden, mens billeder fra efter episoden kan findes på Dust2.us.

Sashi misser slutspillet - kvartfinaler fredag

Set med positive briller har Rejin en dag ekstra til at komme sig, for Echo skal først i kamp igen, når lørdagens semifinaler afvikles.

Mens næsen bliver sat på plads, kan han fredag sætte sig til rette og finde ud af, hvem der bliver Echos semifinalemodstander, når de to kvartfinaler afvikles.

Den første kvartfinale starter klokken 14:00, hvor Acend og INFINITE tørner sammen. INFINITE sikrede sig tredjepladsen og den sidste slutspilsplads i gruppe B med en sejr i gruppens lowerbracket-finale over EACs banemænd, Betclic.

Fra omkring klokken 17:00 - eller så snart den første kvartfinale er overstået - gælder det den anden og sidste kvartfinale, hvor Walczaki møder Inner Circle.

Inner Circle snuppede tredjepladsen og den sidste slutspilsplads i gruppe A med en sejr over Sashi i gruppens lowerbracket-finale. Sashi var ellers yderst tæt på at tage sejren, men efter overtid på seriens tre maps måtte de til sidst strække våben.

Sashi
1 - 2
Inner Circle
Alle maps
Sashi K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 72 - 60 +12 98.8 76.1% 1.34
Danmark Rasmus 'Zyphon' Nordfoss 63 - 58 +5 79.1 75.0% 1.19
Danmark Frederik 'acoR' Gyldstrand 54 - 58 -4 64.7 68.2% 0.97
Danmark Lukas 'Beccie' Bauder Balcells 44 - 58 -14 60.0 75.0% 0.87
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 44 - 68 -24 50.6 70.5% 0.72
Inner Circle K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Arseniy 'cptkurtka023' Derevinskiy 68 - 58 +10 92.0 77.3% 1.32
Daniil 'headtr1ck' Valitov 67 - 44 +23 74.6 80.7% 1.25
David 'Dawy' Bibik 63 - 63 +0 70.8 72.7% 1.00
Viktor 'onic' Babii 50 - 58 -8 65.0 77.3% 0.99
Eduard 'zeRRoFIX' Petrovskyi 48 - 60 -12 69.1 73.9% 0.92

Fredagens kvartfinaler ved Super DraculaN spilles som nævnt klokken 14:00 og 17:00. Begge kampe kan følges direkte på streamen her, mens samtlige resultater fra turneringen kan findes her.

#1(Med 0 svar)
26. juni 2026 kl. 11:48
PineAppleWithCanel
Det alligevel vildt nok - han er også en stor mand Iceberg
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.