
SIRAH SKAL SPILLE I 100 THIEVES
Så er det blevet sirahs tur til at få chancen med de store stjerner.
Det danske talent er blevet samlet op af storsatsende 100 Thieves, hvor han skal spille med rain og poiii og under den danske legende gla1ve som coach.
Dermed er det også næsten sikkert, at 100 Thieves starter fra bunden med 0 point på Valves verdensrangliste, da de nu har hentet tre spillere fra tre forskellige hold, og det forventes stærkt, at device slutter sig til dem også.
sirah blev købt fra ECSTATIC, hvor han har leveret en rating på 1,12 for 2025.
Den 19-årige dansker blev også udset som et af de 50 største talenter af HLTV, som man burde holde øje med. Her kom han ind på en 23. plads i den seneste udgave.
Den femte og sidste spiller hos 100 Thieves er blevet rapporteret til at kunne være portugisiske Ag1l fra SAW. Den portugisiske organisation har nemlig meldt, at alle deres fem spillere er blevet solgt. Tre er røget til BC.Game, mens FlyQuest har samlet AWP'eren story op.
100 Thieves er nu:
-
rain -
poiii -
sirah -
gla1ve (Coach)













