nqz rykkede ud på bænken hos paiN i april af personlige årsager.

Medie: MIBR får brasiliansk AWP'er

MIBR har angiveligt fået erstatningen på plads, når aftalen med kl1m udløber.

paiN-spilleren nqz er på vej til MIBR, hvor han vil erstatte kl1m, der forlader holdet, når hans lån fra G2 udløber.

Det skriver Dust2.com.br, der også fortæller, at MIBR og paiN er ved at lægge sidste hånd på aftalen, og at skiftet forventes at blive annonceret snart.

MIBR ville ellers gerne have beholdt kl1m men begyndte at se på alternativer i tilfælde af, at det ikke kunne lade sig gøre.

I følge mediet var det MIBRs insani, der ønskede at få nqz ombord. Tidligere på ugen kunne Dust2.com.br også fortælle, at insani valgte at afvise et tilbud fra Legacy for at blive hos MIBR.

nqz har siddet uden siden april, hvor han bad om at blive bænket i paiN af personlige årsager. Hvis skiftet til MIBR går igennem, så kommer han meget snart tilbage på serveren. MIBR deltager nemlig ved XSE Pro League i Kina i næste uge.

Med tilføjelsen af nqz vil MIBR bestå af:

  • Brasilien nqz

  • Brasilien brnz4n

  • Brasilien venomzera

  • Brasilien insani

  • Sverige LNZ
    --

  • LETN1 (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.