Reaktionerne er væltet ind efter Liquids exit.

Pimp og AI løser Liquids kvaler efter pinligt 0-3-exit

Reaktionerne vælter ind oven på Liquids skuffende 0-3-exit i tredje stadie ved majoren i Budapest.

Liquid trådte ind i majorens andet stadie, hvor de med nød og næppe formåede at spille sig videre til tredje stadie med en samlet 3-2-score, efter at have været nede 0-2.

I deres afgørende kamp i andet stadie slog Liquid danske Astralis i, hvad der var holdets mest overbevisende præstation i det stadie. Ellers var der langt mellem præstationerne for det traditionsrige mandskab.

Den sovende kæmpe fik dog alligevel kæmpet sig videre til tredje stadie, men her blev det ikke meget bedre. Torsdag åbnede de med to nederlag i deres første to kampe, og dermed gentog historien sig fra andet stadie. Liquid stod igen med ryggen mod muren og en 0-2-score efter dag ét.

Endnu en skæbnekamp ventede derfor siuhy og co. fredag. Men hvor de i andet stadie overlevede ikke bare én, men tre vind-eller-forsvind-kampe i træk, så brød det hele sammen i tredje stadie, hvor Liquid tabte deres 0-2-kamp mod Passion UA.

Den gik med andre ord ikke længere for Liquid, som blev slået 11-13 og 10-13 af et Passion UA-mandskab, der ganske enkelt ville det mere. Dermed er Liquid færdige ved majoren i Budapest og slutter turneringen på en delt 15.-16. plads. Akkurat som ved majoren i Austin.

Efter Liquids exit er reaktionerne væltet ind fra hele CS-verdenen. kassad kalder Liquids farvel til majoren for pinligt, mens Pimp betegner det som skuffende. Samtidig lægger Liquids egen EliGE heller ikke skjul på sin egen store skuffelse.

Den danske ekspertanalytiker, Pimp, er endda gået så langt som til at teame up med kunstig intelligens for at løse Liquids kvaler. Men selvom den kunstige intelligens kommer med sit bud på, hvad Liquid kan gøre, er danskeren ikke helt overbevist.

Her er alle reaktionerne på Liquids skuffende major-exit, inklusiv opslaget, hvor Pimp og AI "løser" Liquids kvaler:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.