m0NESY tog MVP-medaljen, men der var ingen EVP til karrigan eller TeSeS.

Danskere forbigået i EVP-liste fra majoren

karrigan og TeSeS havde ikke gode nok ratings til at få tildelt en EVP for IEM Cologne Major 2026 på trods af at vinde rub og stub. Holdkaptajnen sikrer dog plads på All-Star-holdet.

m0NESY løb med MVP-medaljen ved IEM Cologne Major 2026, men kyousuke og NiKo var ikke langt fra.

Derfor er de også nummer to og tre på HLTV's liste over de bedste spillere i majoren og stjernetrioen, der præsterede på højeste niveau, var en af hovedgrundende til, at Falcons løb med majorsejren.

Listen over de bedste spillere, som har gjort sig fortjent til en EVP, er lang for majoren, men hverken karrigan eller TeSeS er blandt de 10 EVP-modtagere. Det var nok noget nær umuligt for karrigan, der tangerede rekorden for at vinde en major med den dårligste individuelle rating, men heller ikke TeSeS' 1,04 for majoren var nok til at give ham en EVP på trods af pokalløftet.

Der var også mange stjernepræstationer på tværs af holdene i slutspillet. Selvom hverken ZywOo, donk eller HeavyGod nåede finalen, så topper de listen over de bedst ratede spillere i majorens tredje stadie og slutspillet, hvorfor de gjorde sig fortjent til en EVP. Det gjorde molodoy, YEKINDAR og yuurih fra finalisterne FURIA også, sammen med sh1ro og Wicadia.

De bedste spillere fra majoren i rækkefølge, ifølge HLTV:

1. m0NESY
2. kyousuke
3. NiKo
4. donk
5. ZywOo
6. molodoy
7. YEKINDAR
8. HeavyGod
9. sh1ro
10. Brasilien yuurih
11. Wicadia

karrigan på All-Star-hold

Men når majorens bedste holdkort skal sammensættes, så finder karrigan alligevel vej dertil, hvilket også bare passer sig, eftersom hans hold vandt majoren. Der er dog den krølle, at HLTV har opsat en regel for All-Star-holdet, at der ikke må være mere end tre spillere fra samme hold på. Med de tre stærke præstationer fra m0NESY, kyousuke og NiKo var det ikke sikkert, at karrigan ville finde vej til All-Star-holdet, men her måtte kyousuke så lade sin plads.

karrigan har fortjent pladsen, fordi han på så kort tid har vendt holdets placering som evige toere til vindere. Samtidig kunne kyousuke skiftes ud med donk på All-Star-holdet, og det er der nok alligevel ikke nogen, der kan have meget imod.

HeavyGod tager ankerpladsen på holdet for næsen af yuurih, så der var flere spillere foran TeSeS i betragtning til rollen.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.