
Liquid forlader 3. stadie i majoren uden en eneste sejr
Liquid slutter majoren på en delt 15.-16. plads.
Passion UA overlever endnu en dag og sender Liquid ud af majoren som det første hold fra 3. stadie her i Budapest.
Kampen startede på Train, valgt af Passion UA, og det var ikke fordi JT og kompagni for alvor kom til fadet på den svære side. Kun tre runder blev det til.
Men på CT-siden kunne man for alvor se, hvorfor holdet havde valgt banen. Her blev der lukket effektivt ned for Liquid, der fik stort set lige så mange kills som Passion UA på deres T-side, men én runde færre.
ultimate gjorde rigtig ondt på Astralis, da Liquid sendte danskerne ud af majoren, men her på det traditionelle AWP'er-map kom han aldrig rigtig i gang.
Og problemerne for Liquid på T-siden fortsatte på Mirage. Der burde være flere muligheder for at sætte runder på tavlen, men resultatet blev det samme som på Train. Kun to styks i hele halvlegen til Liquid.
Det var ikke nok, selvom Passion UA selv havde svært ved at finde vej til plantede bomber. Liquid tog de første syv runder på deres CT-side, men da det endelig lykkedes JT at prikke hul på bylden, fik Passion UA de nødvendige runder til at lukke kampen.
Liquids sidste sejr i majoren blev dermed over Astralis 2-0 i den afgørende kamp fra 2. stadie af StarLadder Budapest Major 2025.
3-0 - Videre
2-0
-
G2 -
Spirit -
MOUZ -
FURIA
2-1
-
The MongolZ -
Vitality -
Falcons -
NAVI
1-2
-
Imperial -
B8 -
FaZe -
paiN -
Passion UA
0-2
-
PARIVISION -
3DMAX
0-3 - Ude
-
Liquid






























