Sashi spiller med i årets sidste CCT-turnering.

Sashi starter stærkt ud i årets sidste CCT-turnering

Årets sidste CCT-turnering i Europa blev skudt i gang tirsdag, og onsdag spillede - og vandt - Sashi deres første kamp i turneringen.

Tirsdag blev årets sidste europæiske CCT-turnering, CCT Season 3 Europe Series 12, skudt i gang.

Der blev spillet fire kampe på åbningsdagen, men ingen danskere var i aktion. Det var der til gengæld onsdag, hvor turneringens eneste danske hold i gruppespillet, Sashi, åbnede onlineturneringen med manér.

Sashi stod over for russiske FORZE Reloaded i deres første kamp, og det endte med en sikker sejr til danskerne. Kampen sluttede 13-8 og 13-1 til Sashi på henholdsvis Nuke og Ancient, hvor Sashi selv havde valgt Nuke.

Efter at Sashi tirsdag sagde farvel til deres britiske AWP'er, smooya, var det helt store spørgsmål, hvem der nu skulle tage AWP-rollen. Valget faldt på den bænkede ECSTATIC-spiller, Kristou, som leverede en flot præstation med 30 kills og en rating på 1,45.

Blandt de faste Sashi-spillere imponerede især Beccie og MistR. Beccie leverede 31 kills, mens MistR bidrog med 30, og de endte med ratings på henholdsvis 1,53 og 1,19.

Kampen i tal:

Sashi
2 - 0
FORZE Reload
Alle maps
Sashi K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Lukas 'Beccie' Bauder Balcells 31 - 16 +15 79.3 77.1% 1.53
Danmark Kristoffer 'Kristou' Aamand 30 - 18 +12 82.9 80.0% 1.45
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 30 - 21 +9 88.4 74.3% 1.19
Danmark Rasmus 'Zyphon' Nordfoss 22 - 17 +5 66.6 80.0% 1.15
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 24 - 24 +0 81.9 77.1% 1.13
FORZE Reload K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Anatoliy 'youka' Aprosimov 25 - 24 +1 73.5 71.4% 1.16
Vladislav 'KusMe' Dmitriev 27 - 26 +1 80.4 68.6% 1.15
Dmitry 'spirit' Kutovykh 15 - 29 -14 53.7 57.1% 0.65
Simon 'Goody' Chayka 15 - 30 -15 49.3 57.1% 0.61
Yaroslav 'Something' Shevchishin 13 - 30 -17 52.2 54.3% 0.54

Torsdag sad Sashi over, da turneringens fire 0-1-kampe blev spillet. Her tabte RUBY, Nexus, FORZE Reloaded og BASEMENT BOYS, og de er dermed alle i farezonen.

Først fredag skal Sashi i aktion igen. Her afvikles turneringens fire 1-0-kampe, og Sashi spiller den første af dem - fredag formiddag klokken 10:00 - hvor de møder russiske SPARTA.

Sashi
0 - 2
SPARTA
Alle maps
Sashi K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Rasmus 'Zyphon' Nordfoss 37 - 34 +3 88.9 77.8% 1.30
Danmark Lukas 'Beccie' Bauder Balcells 36 - 34 +2 76.1 73.3% 1.24
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 33 - 34 -1 70.6 73.3% 1.02
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 29 - 37 -8 77.8 60.0% 0.84
Danmark Kristoffer 'Kristou' Aamand 17 - 39 -22 50.1 57.8% 0.55
SPARTA K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danila '1NVISIBLEE' Simagin 49 - 31 +18 113.0 73.3% 1.55
Yuriy 'yuramyata' Krivosheev 43 - 26 +17 91.5 86.7% 1.44
Evgeny 'Djon8' Mudrenov 31 - 30 +1 75.0 77.8% 1.16
Vladislav 'k4nfuz' Shilov 28 - 34 -6 63.3 80.0% 0.99
Kirill 'sol' Simagin 26 - 33 -7 63.8 64.4% 0.79

Kun fem danskere i gruppespillet

Set med danske øjne er der ikke meget at følge i gruppespillet i CCT Season 3 Europe Series 12. Sashis fem danskere er nemlig de eneste danske spillere med i turneringen.

Ud over Sashi deltager hverken et rent dansk hold eller ét eneste danskerhold med bare én dansk spiller i onlineturneringens gruppespil.

Der kunne dog have været endnu et dansk hold med i form af AaB, men de valgte at forfeite deres afgørende gruppekamp mod AMKAL i den lukkede kvalifikation.

Dermed nåede AaB slet ikke med i de fire play-in-kampe, hvor der blev spillet om de sidste pladser i gruppespillet. Her forfeitede AMKAL i øvrigt også deres kamp mod SPARTA.

Disse hold deltager i årets sidste europæiske CCT-turnering, CCT Season 3 Europe Series 12:

Gruppespil

Danmark Sashi
500
Sverige Alliance
Sverige Johnny Speeds
Oramond
ECLOT
Partizan
Nexus

BASEMENT BOYS
Nemiga
CYBERSHOKE
Sangal
Betera
SPARTA
RUBY
FORZE Reloaded

Slutspil

Danmark ECSTATIC
BIG
Friendly Campers
BetBoom

9INE
OG
BC.Game
Zero Tenacity

Hvor der er mangel på danskere i gruppespillet, er der som det fremgår til gengæld ikke mangel på dem, når slutspillet går i gang torsdag den 11. december.

Uanset om Sashi går videre eller ej, er det allerede sikkert, at mindst otte danskere får plads i slutspillet. Det drejer sig om hele ECSTATIC-mandskabet, raalz og kraghen fra 9INE samt cadiaN fra OG.

Følg med her:

Samtlige kampe i CCT Season 3 Europe Series 12 kan følges direkte på streamen herunder. Sashi viser også deres egne kampe på D0KT0R3Ns Twitch-kanal.

#1(Med 7 svar)
5. december 2025 kl. 12:48
Hunt
Forstår ikke ideen i at spille med kristou, hvis det er kort her og nu, så er smooya 10x bedre, er det for en længere kontrakt, så er kristou bare ikke god nok hvis sashi hvis videre fra top 50.
#2(Med 6 svar)
5. december 2025 kl. 13:03
tinzuldateN
Helt enig - Kristou har bevist han ikke kontinuerligt kan følge med deroppe.
Hvorfor låner man ikke en nicodooz?
#3(Med 5 svar)
5. december 2025 kl. 13:07
Unifite
Man kan jo ikke bare altid låne som man vil, og det jo heller ikke sikkert de ser det med samme øjne som du.
Kan jo også være at f.eks. Nicodooz ikke gider. Det for let at sige:"Hvorfor gør de ikke bare det".

Det jo ikke en ret at låne en spiller andre har på kontrakt.
#4(Med 4 svar)
5. december 2025 kl. 13:21
Hunt
Behøver de heller ikke, de har allerede en kontrakt med en bedre spiller i smooya
#5(Med 3 svar)
5. december 2025 kl. 13:26
Unifite
Hvad nu hvis Smooya havde kontrakt til 1/12 fordi de ikke regnede med at sæsonen varede længere end det? ;)
#6(Med 2 svar)
5. december 2025 kl. 13:38
Hunt
Så forlænger man med en måned, det er jo gavnligt for begge partner.
#7(Med 1 svar)
5. december 2025 kl. 16:13
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sashi
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ved I elsker ærlighed;
Aftalen sluttede med Owen 30 November, og der var desværre ikke mulighed for forlængelse.
Vi har prøvet at leje forskellige spillere, men har desværre heller ikke været muligt.
Nu giver vi Kris en fair chance, og Kris giver andet på serveren end bare kills.

Vi har brug for en spiller med gode comms, og godt humør, og det bidrager Kris rigtig meget med.
Er det nok til vi kommer videre fra top 50? Det må tiden vise. Husk han var også en stor del af ecstatics success.
#8(Med 0 svar)
5. december 2025 kl. 16:18
Hunt
Fair nok det ikke var muligt at give smooya en måned mere, det ville ellers give mening for både jer og ham. Men det er så fair nok.

Håber for jeres skyld i kan finde en bedre awp for næste år, for tror ikke på sashi kommer videre end hvor i er nu med kristou. Men for lige december er det vel fint at have en awp der lige kan steppe ind.

Nicoodoz er den oplagte hvis man skal finde en dansk awp, men det ved i/du jo også godt selv.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.