Xyp9x bliver 28 mandag.

Clutchministeren færdig i Astralis: Se hans karriere i billeder

Xyp9x er færdig i Astralis, og Dust2.dk har derfor taget et kig på hans karriere.

Denne artikel blev bragt den 11. september 2023 i forbindelse med Xyp9x' 28-års fødselsdag. Den er nu bragt igen med en ny rubrik og underrubrik, efter nyheden om hans exit fra Astralis er kommet frem.

Stort tillykke.

Sådan lyder det fra Dust2.dk til Xyp9x, der mandag den 11. september fylder 28 år.

Derfor har vi valgt at fejre 'Clutcministeren', på samme måde som vi fejrede device for et par dage siden, ved at lave en artikel med billeder fra hans karriere.

2012

Der findes allerede billeder af Xyp9x på HLTV fra inden CS:GO blev udgivet.

Det første billede af 'Clutchministeren' er nemlig fra april 2012, hvor han deltog til Copenhagen Games med holdet Xapso. Her gjorde det danske mandskab det da også ganske godkendt og måtte se sig besejret sent i turneringen til finalisterne fra NAVI.

Det første billede på HLTV af den dengang blot 17-årige Xyp9x, som deltog til Copenhagen Games i 2012 med Xapso, der også bestod af coloN, zanoj, turkizh og ArcadioN.

2013

Xyp9x har været en del af CS:GO siden spillets spæde start, og det var da også på et højt niveau allerede fra begyndelsen.

I 2013 spillede han nemlig for både fnatic og CPH Wolves i perioder på seks måneder. På sidstnævnte stiftede han for første gang på holdniveau bekendtskab med to kommende Astralis-stjerner, dupreeh og device.

Samtidig var han i 2013 med til at sætte Danmark på verdenskortet, da han sammen med Pimp, dupreeh, device og LOMME repræsenterede Danmark og vandt European Championship.

2013 var samtidig et fantastisk år for Xyp9x personligt, da han blev kåret til den 20. bedste spiller i hele verden af HLTV.

Xyp9x var med til at vinde EM i Counter-Strike i 2013.

2014

I 2014 skiftede Xyp9x til Dignitas sammen med blandt andre device, dupreeh og cajunb, som dog hurtigt blev skiftet ud med aizy.

Her blev det mest til 3.-4. pladser for de danske drenge, som nåede langt i både EMS One Katowice og ESL One Cologne, hvor man røg ud til henholdsvis NIP og fnatic.

2015

karrigan sluttede sig til Xyp9x, device, dupreeh og cajunb, da de danske gutter skiftede Dignitas ud med TSM, og de for alvor fik markeret sig som et af verdens bedste mandskaber.

Det nyformede mandskab nåede konsekvent langt i de turneringer, de deltog i, og det blev sågar til flere turneringssejre i 2015 - heriblandt FACEIT League 2015 Stage 1 og Stage 2 Finals og PGL Season 1 Finals.

I oktober 2015 ramte TSM også førstepladsen på HLTV's rangliste, hvorfor Xyp9x for første gang kunne sige, at han spillede på det officielt bedste hold i verden - noget, han har kunnet gentage mange gange i årenes løb.

Med tilføjelsen af karrigan viste Xyp9x og kompagni, at de var et af verdens klart bedste hold.

2016

Astralis.

2016 skulle vise sig at blive et skelsættende år i Xyp9x' karriere, da han sammen med device, karrigan, cajunb og dupreeh var med til at stifte Astralis.

Selvom at 'Astralis-æraen' først for alvor blev skudt i gang i det følgende år under gla1ves lederskab, var Xyp9x og kompagni alligevel bundsolide i 2016.

Året bød også på flere udskiftninger i forhold til det oprindelige Astralis-hold, da cajunb blev skiftet ud til fordel for Kjaerbye, mens også gla1ve blev hentet i slutningen af året.

Det satte også skub i tingene på resultatfronten, da Astralis vandt en af årets største turneringer i form af ECS Season 2 Finals.

De oprindelige fem Astralis-spillere kort efter organisationens opstart.

2017-2021: Astralis-æraen

Fire majors i det, der sidenhen er blevet omdøbt til 'Astralis-æraen'.

Xyp9x og Astralis var urørlige og sad tungt på tronen af CS:GO i 2017-2021.

I januar 2017 fik de for alvor hul på bylden med en sejr til ELEAGUE Atlanta, da Astralis hev den første af fire majortitler hjem.

Senere valgte holdets nye stjerne, Kjaerbye, så at skifte til ærkerivalerne fra North, hvorefter Xyp9x og kompagni hentede Magisk ind, og det var her, Astralis-æraen for alvor begyndte.

Holdet vandt sidenhen tre majors i træk, genopfandt måden at bruge granater på og sikrede den første Intel Grand Slam nogensinde samt næsten syv millioner kroner ekstra til holdet.

Også personligt for Xyp9x var storhedstiden med Astralis de bedste år i karrieren, da han i 2017, 2018 og 2019 var blandt de 20 bedste spillere i verden.

Det var dog ikke ren glæde i årene. I 2020 måtte Xyp9x nemlig trække stikket i en længere periode, da han blev sygemeldt i 2020. Heldigvis kom han tilbage og fortsatte hos Astralis.

ELEAGUE Major Atlanta var Xyp9x' første majortitel.
Xyp9x vandt sin første og hidtil eneste MVP-medalje til IEM Katowice 2017
FACEIT Major London 2018 var den anden major for Xyp9x. Her havde holdet hentet Magisk som erstatning for Kjaerbye.
Den tredje major og anden i træk kom til IEM Katowice 2019, hvor Astralis slog ENCE i finalen.
Den fjerde og hidtil sidste major for Xyp9x var til StarLadder Major Berlin 2019.

2022

Afslutningen af 2021 betød også et endeligt farvel til Astralis-æraen.

device smuttede til NIP, mens zonic, Magisk og dupreeh alle tog et smut til Frankrig og Vitality, hvilket efterlod Xyp9x og gla1ve som de eneste tilbageværende fra det legendariske Astralis-hold.

I hele 2022 kæmpede Astralis med at finde den rigtige startfemmer og hentede blameF og k0nfig i Complexity i slutningen af 2021, mens Farlig også fik chancen som erstatning for device efter et mislykket ophold for Lucky, som var den oprindelige erstatning.

Det blev dog aldrig nogen helt stor succes, og 2022 bød på meget blandede resultater for Astralis.

Hen mod årets afslutning skete der dog noget. Efter en lang periode på bænken hos NIP kunne Astralis byde device velkommen tilbage i folden, mens man også hentede Buzz i december.

device vendte tilbage til Astralis i 2022.

2023

2023 har langt fra været et optimalt år for Xyp9x.

I april traf Astralis nemlig den skelsættende beslutning at bænke ham og gla1ve for i stedet at satse på nye, yngre spillere.

Sidenhen har Xyp9x hjulpet til på Astralis Talent, inden han også stoppede her tilbage i juni.

Det betyder nu, at 'Clutchministeren' er bænket hos Astralis og ikke spiller nogen kampe, hvilket han ikke har gjort i en del måneder nu.

Hvad fremtiden byder på er derfor uvist for Xyp9x, men danskeren er ikke klar til at lægge musen på hylden endnu. Det afslører han over for Dust2.dk.

I løbet af de næste dage udgiver vi et længere interview med den bænkede Astralis-stjerne og firedobbelte major-vinder, men for nu vil vi bare ønske Xyp9x et stort tillykke med fødselsdagen.

Hip hip hurra for Xyp9x!

#1(Med 0 svar)
11. september 2023 kl. 23:22
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Tillykke! :D
#2(Med 1 svar)
11. september 2023 kl. 23:38
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
#3(Med 0 svar)
11. september 2023 kl. 23:40
JSand
Dust2 fantasy vinder
Work smarter, not harder
#4(Med 0 svar)
12. september 2023 kl. 06:57
JernLars
Tillykke!
#5(Med 2 svar)
12. september 2023 kl. 07:43
RasmusRoev
Man får sku et lille gys igennem kroppen, når man læser om Astralis æraen. Kæft hvor var det vildt at følge!
#6(Med 1 svar)
12. september 2023 kl. 07:56
Lunar
jeg kan tydeligt huske at snakke med folk om astralis i den tid "når, jaja, de skal møde nummer 3 i verdenen, men de vinder jo nok ret nemt adligehvel"
#12(Med 0 svar)
12. september 2023 kl. 12:44
RasmusRoev
Og de kunne vende en hver kamp.
Fnatic B push på inferno! Der var fucking ild overalt! :P
#7(Med 4 svar)
12. september 2023 kl. 08:10
pHENOMENON
Får alle danske pros sådan en artikel når de fylder 28?
#8(Med 0 svar)
12. september 2023 kl. 09:42
Lunar
astralis gør, resten kan lige vinde 4 majors først, så kan vi snakke om det.
#9(Med 0 svar)
12. september 2023 kl. 11:16
eyM
Jeg tænker, at alle, der spiller på reelt topniveau i et årti er en artikel eller to værdig udover den sædvanlige frekvens.

Jeg ser ihvertfald hellere dét end de der EB-lignende “så meget tjener de” artikler.
#11(Med 0 svar)
12. september 2023 kl. 12:43
RasmusRoev
Vel et meget godt tidspunkt lige at ruske op i ham? Astralis kernen er der ikke mere, og han står vel lidt splittet. :)
#14(Med 0 svar)
12. september 2023 kl. 16:35
Unlucky-Luke
ja det er jeg sikker på at de gør når de har vundet 4 majors samt nærmest alt andet der kan vindes i den sport ;)
Du skal huske der er stjerner og så er der super stjerner som aldrig bliver glemt.
#10(Med 0 svar)
12. september 2023 kl. 12:18
zanoj
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Kan huske hvor nedern det var at tabe til NaVi til CPH Games, når vi havde siddet og slået dem op til lan.. choke-livet.
#13(Med 0 svar)
12. september 2023 kl. 16:30
Unlucky-Luke
kæmpe tillykke til xyp <3
#15(Med 0 svar)
11. marts 2024 kl. 16:59
Unlucky-Luke
Kæmpe legende <3
#16(Med 0 svar)
11. marts 2024 kl. 17:09
zypath
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
God artikel!
#17(Med 0 svar)
13. marts 2024 kl. 13:31
RasmusRoev
Jeg får simpelthen aldrig nok af at læse om Astralis æraen! Kæft hvor var det vildt at følge med i :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.