
G2 slår Astralis trods fantastiske device
NiKo vs. device.
To titaner i Counter-Strike, og det beviste de også i dag på serveren.
For mens der også var gode præstationer på enkelte maps af de andre spillere, så var det NiKo og device, der løb med showet.
Specielt device var fantastisk på de to første maps, hvor han droppede 25 kills i sejren på Ancient og hele 32 af slagsen på Inferno, på trods af at Astralis tabte mappet 16-13.
Første map Ancient blev endda afgjort på god gammeldags G2-manér, hvor det internationale hold endte med at løbe tør for tid inden de kunne nå at plante bomben.
Men på tredje og afgørende map, Nuke, var det NiKo, som sørgede for at give sit hold en bragende start med 12 kills på 10 runder til stillingen 8-2.
I 11. runde var det så devices tur til kræve G2s respekt med et utroligt 1v3 clutch uden bomben.
Staehr ville også lege med, og med kun en deagle lavede den nye Astralis-spiller også et 1v3 clutch i den 13. runde for at bringe Astralis op på fire runder på T-siden.
Der skulle derfor noget af et comeback på CT-siden til fra Astralis side, og da den anden pistolrunde også gik til G2, så det umådeligt svært ud.
I sidste ende var det NiKo, der kunne trække på smilebåndet med en 2-1 sejr over Astralis og device, selvom de to titaner slutter kampen side om side på scoreboardet.