gla1ve og co. bukkede under for presset i Antwerpen.

Kasper Hvidt om majoren: "Der skete noget mentalt"

Dust2.dk har talt med Kasper Hvidt i kølvandet på PGL Major Antwerp, hvor Astralis blev slået ud i Challengers Stage.

Enormt pres, manglende erfaring og frygten for nederlag.

Det er summen af de ting, Astralis ikke kunne modstå ved PGL Major Antwerp, hvor den hæderskronede organisation blev slået ud, før det blev rigtig sjovt.

Sådan lyder det i hvert fald fra sportsdirektør i Astralis, Kasper Hvidt, som Dust2.dk, i et stort interview, har talt med i kølvandet på majoren i Antwerpen, der måtte siges at være en skuffelse for den danske organisation.

En enorm skuffelse

Astralis skød turneringen i gang med en storsejr over IHC, hvorefter de tabte 16-8 til de tidligere holdkammerater fra Vitality. Derefter blev det til en kneben 16-13-sejr mod MIBR, og så blev Challengers Stage afrundet med 2-0-nederlag til henholdsvis Spirit og Liquid, hvilket sendte Astralis hjem før tid.

Om det siger Kasper Hvidt følgende:

Samtlige i hele Astralis-organisationen er da super skuffede. Vi kom derned (red. til majoren) med en rigtig god fornemmelse. Den fornemmelse var egentlig baseret på rigtig gode resultater. Jeg synes, vi havde gode resultater i Pro League, hvor vi desværre taber 2-1 til FURIA, der jo spiller fint.

Summa summarum er, at den fornemmelse, vi kom ned med, var rigtig god, baseret på resultater, men timingerne sad bare ikke i skabet. Det er jo dét, der sker, når man henter en ny spiller. Vi kom ned med en rigtig god fornemmelse, og vi startede jo også godt, men det blev ikke fulgt op.

Til det tilføjer han følgende:

Vi kommer også hen til en situation, hvor jeg vil sige, at når man står med en 2-1-score i Challengers Stage, så skal man bare kunne lukke den.

Ikke desto mindre formåede Astralis ikke avancere, da de med to nederlag til Spirit og Liquid blev sendt hjem fra Antwerpen før Legends Stage.

Jeg er ret sikker på, at der skete noget mentalt, da vi ramte 2-1-scoren. To faktorer spillede rigtig negativt ind på vores præstation. Den ene var måden vi tabte til Vitality på. Vi tabte meget klart, og det gjorde ondt. Den anden ting var T-siden mod MIBR, hvor vi faktisk skulle ud i en 1v3, som blameF redder, for at vi kan vinde. Der var lidt for mange sensationelle runder.

I vinder vel heller ikke en T-runde mod MIBR, hvor det rent faktisk er jeres egen plan for runden, der giver point?

Det kan godt være, der var én, men det er stort set, som du selv siger det. Det skuffer os alle sammen, og det sætter sig mentalt. Derfra var det jo bare totalt deja vu mod Spirit, hvor der sker helt det samme. Det kom vi os aldrig over, og vi tog det jo også med ind på Ancient, hvor det gik galt.

Et erfarent mandskab

Astralis-holdkortet tæller nogle spillere, der har været med på Counter-Strike-scenen i mange år. På trods af alt den erfaring blev presset alligevel for stort for den danske organisation.

I er jo et meget erfarent hold. Skal I ikke kunne gøre det bedre?

Ift. erfaring, så var 40 procent af holdet meget erfarent i Major-sammenhæng, og så var 40 procent faktisk debutanter.

Du kan vel ikke påstå, at en spiller som blameF ikke er erfaren?

Nu var det jo sådan set blameF’s første major. Men det er vigtigt at sige, at major-turneringer er noget helt specielt. Der er visse ting, vi kan prøve at foregribe, men der er også andre ting, i livet generelt, hvor man selv skal ud og prøve det. Man kan godt bruge rådene til et eller andet, men vi skal alle sammen ud og gøre det for første gang.

Det var en major-debut for blameF, men det var ikke nogen undskyldning for ham. Han spillede da en flot turnering?

Ja, han spillede fantastisk.

Så holder den vel heller ikke helt, at den manglende erfaring er undskyldningen?

Man kan sige, at der er en første gang for alt. Jeg siger ikke, at det er godt. Som jeg også startede med at sige, er vi alle sammen skuffede. Så prøver jeg bare at forklare, hvorfor vi trods alt havde en god fornemmelse.

Den mentale byrde voksede

Mange undrede sig, da gla1ve, i en af de sidste runder i exit-opgøret mod Liquid, tog AWP'en fra Farlig, da der var allermest på spil. Det samme skete, da Lucky spillede AWP for Astralis.

Her er de bedste CSGO betting sider.

I har købt Farlig ind til at spille main-AWP. Set udefra kan det være svært at forstå, hvad der foregår, når gla1ve så tager den fra ham, mens det hele spidser til mod Liquid. Det er meget svært at forstå den dynamik?

Jamen jeg er fuldstændig enig med dig. Det er også derfor, at det, vi har brugt tiden på, da spillerne var kommet hjem og havde sundet sig, efter en stor mavepuster, var at tage en god snak om tingene.

Det kan vel ikke andet end at tage selvtilliden ud af Farlig, at gla1ve tager AWP’en fra ham?

Det er jo ganske klart. Du kan vel også godt sætte dig ind i situationen af, at en eller anden føler, at nu er det mig, der skal afgøre det her, og så gør man det. Hvis man spurgte ham igen, om han skulle have gjort det, ville han jo aldrig have gjort det.

Så det var en fejl, at han tog AWP’en fra Farlig?

Ja det er jeg sikker på. Også hvis du spørger gla1ve. Men der er jo ikke særligt mange sekunder til at tænke i, og det er helt klart, at hvis vi havde mødt Liquid under andre omstændigheder, havde vi jo også slået dem forholdsvist komfortabelt. Det var presset, der gjorde udfaldet.

Det kan måske undre nogle, at man ikke kan modstå det pres med fire Major-pokaler i ryggen?

Det, der er interessant, er, at det jo ikke bare er Counter-Strike. Hvis det nu bare var Counter-Strike, og du kunne pille hele konteksten og den verden, vi lever i, ud af billedet, og vores spillere ikke skulle leve op til, at vi havde fire Major-pokaler i trofæskabet, som ingen andre organisationer i verden har, så ville det jo også være lettere for vores hold.

Forventer I, som sportslig ledelse, at jeres spillere kan modstå den slags pres?

Ja, helt klart. Men det lidt længere svar er jo, at det er ikke simpelt, men selvfølgelig forventer vi det. Problemet er bare, at når vi så står der (red. til Majoren), så er vi bare mennesker alle sammen, hvor de her tanker kommer ind. Bagefter tænker man måske, at hvis man skulle spille den lortekamp igen, ville man bare have holdt fokus på de grundlæggende ting, man ved om modstanderen, så man kan slå dem, men når man står i situationen, glemmer man de ting, fordi man ved, hvad konsekvensen er, hvis man taber.

Dust2.dk bringer snart endnu et interview med Kasper Hvidt, hvor vi blandt andet sætter spotlyset på fremtidsudsigterne for Astralis-holdkortet.

#1(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 16:24
JakobHelms
Det lyder spændende med næste interview! Det vil jeg glæde mig til at læse :-).
#2(Med 3 svar)
26. maj 2022 kl. 16:49
Djoerup13
Syntes virkelig at hvidt skal pisse af.
#7(Med 2 svar)
26. maj 2022 kl. 17:00
Frankyou
Hvad synes du så i nutid?
#14(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 18:05
kREZ
:D
#25(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 19:47
Juu88
👍😂
#3(Med 9 svar)
26. maj 2022 kl. 16:52
chiez
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Kan man ikke tillade sig at sende lidt spørgsmål afsted mod hans egen position? Pilen må da også snart pege på ham og hans åbenlyse fejl?
#5(Med 8 svar)
26. maj 2022 kl. 16:57
wazorntB
Det er vi mange som har gjort, lige siden han blev en del af Astralis. Holdet succes fra start, hvilket man næppe kan give ham kreditten for, har jo tydeligvis givet ham en ekstraordinær lang snor siden - Ellers giver det ingen mening, at manden ikke har fået sparket for længe siden. Amatør.
#10(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 17:41
DOMINA7HOR
Troede det var gennemsyret af ironi. Indtil jeg sukkede med til nedenstående.
#15(Med 1 svar)
26. maj 2022 kl. 18:08
chiez
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Jeg er helt enig.
Det er på grænsen til at ligne vennetjenester at han ikke har fået sparket endnu.
#26(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 19:56
bat
#HvidtOut
#60(Med 4 svar)
26. maj 2022 kl. 23:24
RAVN
Hvordan kan han få skylden for at det går dårligt men deres succes, det er han ikke skyld i?!
#63(Med 3 svar)
27. maj 2022 kl. 01:40
wazorntB
Så vidt jeg ved, var holdet samlet og zonic coach, allerede før han kom til?
Så den succes tilskriver jeg ikke Kasper Hvidt.
#65(Med 2 svar)
27. maj 2022 kl. 06:50
RAVN
Han blev ansat som sportsdirektør i 2016.
#69(Med 1 svar)
27. maj 2022 kl. 08:05
wazorntB
Ja, det er jeg klar over.

Men kan vi ikke være enige om, at holdet allerede var samlet der? De gik officielt i januar, han kom til i december.
#86(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 14:45
RAVN
Så du tilskriver simpelthen det hold de startede ud med alt æren?
#4(Med 7 svar)
26. maj 2022 kl. 16:53
wazorntB
Helt utroligt, at man valgte at ansætte ham i første omgang.
Manden vidste intet om CS/esport - Det var jo udelukkende fordi, at han var et kendt navn, som kunne tiltrække noget opmærksomhed.

Hans beslutninger og mediehåndtering, har været horribel, i langt de fleste tilfælde. Dette interview og hans dumme bortforklaringer, understreger det jo også bare.
#12(Med 2 svar)
26. maj 2022 kl. 17:45
DOMINA7HOR
Ja, fuldstændig vanvittigt, at tage en tidligere professionel topatlet ind. Det var så dybt godnat og uprofessionelt som det kunne blive, især i en CS-verden, som oser af professionalitet og topsport.
#18(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 18:44
wazorntB
Er det dig Kasper?
#19(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 18:47
wazorntB
Min far er tidligere landstræner i karate i mere end 15 år, gør det ham egnet så?
Ikke i min verden.

De kunne lige så godt have ansat Joachim Boldsen eller Kent Nielsen så!
#30(Med 3 svar)
26. maj 2022 kl. 20:22
zanoj
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Kan Timm ikke lige komme ind og sende dem på rette kurs igen?
#31(Med 2 svar)
26. maj 2022 kl. 20:40
wazorntB
Han har vist rigeligt at se til allerede, med to børn, konen og arbejde 😆
#89(Med 1 svar)
27. maj 2022 kl. 16:57
majez
Arbejdet kan bare skiftes ud med Astralis boss 😀😀

Jeg har tre børn på 3, 2 og 0 år. Så forstår udemærket det med tiden.

Tror han ville gøre det rigtig godt i Astralis!
#91(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 17:52
wazorntB
Det ville han helt sikkert. Jeg tvivler nu også på, at han ville sige nej, hvis tilbuddet rent faktisk kom 😉
#6(Med 31 svar)
26. maj 2022 kl. 16:58
Frankyou
Jeg er så hamrende træt af Astralis' politiske tilgang til CS. Pis nu af, Kasper. Du er en hpndbolddreng, som ikke aner det første om CS. I spinner det hele og vil bare gerne sælge jeres lort. Problemet er, at I ikke er i nærheden af at have et top 5 hold, og har ikke været det meget, meget længe. I ånder ikke CS, men I elsker marketing og Godmorgen Danmark.
#11(Med 11 svar)
26. maj 2022 kl. 17:43
DOMINA7HOR
Mærkeligt, når der også er en forretning der skal drives. At Kasper Hvidt som sportsdirektør så ikke er ham der har med marketing og Godmorgen Danmark at gøre, er der mange, inklusiv dig, som ikke fatter. Men selvfølgelig skal han også have skylden for det, ligesom alt andet :))))
#27(Med 10 svar)
26. maj 2022 kl. 20:00
bat
Nej. Han skal have skylden for at der ikke er taget en ordentlig sportsligt beslutning i umenneskelig tider. Det er nærmest samtlige valg som har været forkerte siden Gla1ve og Xyp tog deres pause. Og måske endda lidt før da han valgte at gå efter et 7 mands roster fordi det var det eneste rigtige at gøre i hans (håndbold)optik.

#HvidtOut
#29(Med 9 svar)
26. maj 2022 kl. 20:09
NaToSaphiX
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Vinder af Kongen af Danmark
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Hvad synes du han skulle have gjort i stedet, hvis alle valg var forkerte?
#34(Med 7 svar)
26. maj 2022 kl. 20:46
bat
Det er jeg slet ikke kvalificeret til at udtale mig om. Jeg kan blot konstatere at han selv har valgt eller være nødsaget til at bakke ud af eller tilbagekalde nærmet samtlige af de ændringer han har implementeret over en længere periode. Og det vil jeg mene er det bedste bevis på hans mange fejlagtige beslutninger såsom; 7-mands rosteret, Bubber, VNG, Lucky og ave.
#58(Med 6 svar)
26. maj 2022 kl. 22:20
DOMINA7HOR
"Det er jeg slet ikke kvalificeret til at udtale mig om..."

Vi lader den stå der. #BlackOut
#73(Med 4 svar)
27. maj 2022 kl. 10:47
Frankyou
Det handler fundamentalt om, at Astralis lader til ikke længere at fokusere nok på, hvad der er det vigtigste; den sportsgren, de er en del af. Alt det udenom er blevet vigtigere. At de derudover har ansat en, som ikke ved noget om CS, er helt definerende dumt. Og det er meget rimeligt, at folk herinde efterspørger en fra branchen, som ved noget. Det behøver man ikke selv at være ekspert i CS for at se.
#74(Med 1 svar)
27. maj 2022 kl. 11:41
DOMINA7HOR
Det eneste, som er definerede dumt, er alle de skabs-sportsdirektører - som med et trylleslag bliver forvandlet til Thorin når snakken går på Hvidt - derude, som tror de ved det hele.
#84(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 13:57
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
+1
#85(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 14:31
xone
Hvor meget tror du PC, Steinlein og lignende er nede i taktikken og hvordan træningen foregår eller hvilke justeringer der skal laves i en fodboldkamp?
#87(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 14:53
RAVN
Du tænker måske en person som whimp?
#83(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 13:35
bat
Det er vel fair nok jeg ikke er kvalificeret til at fortælle hvordan situationer hos Astralis skal løses. I øvrigt, lidt ligesom Hvidt der famler i blinde og forsøger det ene og det andet og det tredje for blot at omgøre det hele eller prøve med noget nyt. Og det er vidst dig som har et blackout hvis du ikke kan se at den bedste indikator for fejlagtige beslutninger er tilbagerulningen af selvsamme ændringer. Og så er det jo interessant at du ikke selv kan forklare hvorfor Hvidts mange, i min og andres optik, uheldige beslutninger ikke har været dårlige. Man fristes jo til at spørge; Hvidt er det dig? For så ville det jo give mening at du ingen forklaring har.
#71(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 09:05
wazorntB
Til at starte med skulle han aldrig have lavet det om til en 7 mands lineup.
Det var kun at sætte unødigt pres på spillerne - For du ved lige så vel som jeg, at alle spillere har gode og dårlige perioder, men når der sidder to spillere klar til at tage din plads på holdet, samt utallige mennesker på diverse medier, som skriver ud med ham og ind med ham, så bliver det jo et kæmpe psykisk pres, så snart man rammer en dårlig periode.
Det er ikke er som i fodbold/håndbold, at man bare kan skifte en højreback/stregspiller for en anden højreback/stregspiller. Der er så mange flere ting at tage højde for i et cs hold, taktikker, sammenspil og andet, som du ikke kan få under huden på 7 spillere samtidigt.

Det ødelagde holdet de havde, det ødelagde også de spillere som sad på bænken og aldrig fik en fair chance. Hvordan havde bubzkji’s karriere set ud i dag, hvis han havde fået chancen på et andet hold, da han skiftede til Astralis og var en yderst lovende spiller? Det finder vi aldrig ud af desværre - Men jeg tror på, at han havde været aktiv spiller stadigvæk den dag i dag så.
#22(Med 18 svar)
26. maj 2022 kl. 19:28
birdycantswim
Jeg synes faktisk det er fedt, at der er nogen der formår at få CS ind i bevidstheden hos den almene dansker. Astralis og andre danskere har gjort et stort stykke arbejde for at få sporten anerkendt i Danmark, og jeg synes det er stærkt at sporten efterhånden bliver taget mere og mere seriøst. At der skal nogle Godmorgen Danmark interviews til, er nok bare et “nødvendigt onde”, men jeg er taknemlig for at Hvidt og andre har gjort så meget for det. Så kan vi andre høste frugterne af det. Som relativ nytilkommen til universet (i forhold til arbejdsliv) synes jeg det er genialt at CS bliver taget så seriøst i DK.
#33(Med 17 svar)
26. maj 2022 kl. 20:45
wazorntB
Hvad får dig til at tro, at de ting du skriver der, skulle være Kasper Hvidt’s fortjenteste? 🤔

Jeg tænker nærmere at det var zonic og de fem spillere, som gjorde Astralis til verdens bedste hold, som skal have cadeau for dette.

CS er altid blevet taget seriøst i Danmark - Udviklingen der er sket siden da, har absolut intet med Kasper Hvidt at gøre.
De store summer involveret nu, de store sponsorater, samt de mange flere turnering der er kommet til nu - Dét skyldes det. Ikke en håndbold målmand der intet ved om CS 🙃
#42(Med 11 svar)
26. maj 2022 kl. 21:17
birdycantswim
Av! Jeg ved ikke hvad der foregår internt i en så stor biks, så der må jeg være dig svar skyldig! Men jeg tvivler på, at man har en direktør siddende så længe, uden at vedkommende leverer nogle tilfredsstillende resultater. Men jeg gætter naturligvis lige så meget som jer andre.
#45(Med 10 svar)
26. maj 2022 kl. 21:22
wazorntB
Synes du da virkelig, at hans resultater og beslutninger har været imponerende/tilfredsstillende?
#77(Med 9 svar)
27. maj 2022 kl. 11:55
VNG
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvilken af dem?

Dem hvor de vandt back-to-back-to-back majors, skabte en æra og ødelagde nærmest samtlige turneringer i 3-4 år eller nu her hvor det går mindre godt?

Jeg fornemmer nemlig generelt herinde, at han åbenbart kun kan have andel i én af de perioder.
#78(Med 7 svar)
27. maj 2022 kl. 12:21
wazorntB
Var det Kasper Hvidt der spillede, stod bag dem, stod for de taktiske oplæg, eller andet? For så er der noget jeg har misset da.
#88(Med 6 svar)
27. maj 2022 kl. 15:04
RAVN
Er det da det i dag?
#92(Med 5 svar)
27. maj 2022 kl. 17:53
wazorntB
Næh - Men han har ødelagt det hold der fungerede så godt, sidenhen truffet den ene ringe beslutning efter den anden.
Så den del kan han bestemt få “kreditten” for!
#95(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 18:01
RAVN
😂
#98(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 19:22
DOMINA7HOR
-_-
#99(Med 2 svar)
27. maj 2022 kl. 19:53
RAVN
Så alt op til de år hvor de var gode, det kan han ikke have haft en del af? Ingen af de beslutninger som er truffet optil det, det har han intet at gøre med. Det er kun nu hvor det går dårligt at han har haft noget at sige.
#100(Med 1 svar)
27. maj 2022 kl. 22:29
wazorntB
Nu var trioen af xyp9x, dev1ce og dupreeh samlet længe før Astralis, tilføjelsen af Gla1ve, Magisk og zonic, havde Kasper Hvidt ligeledes intet at gøre med.
Så nej, jeg tilskriver ham ingen kredit for de resultater.
#103(Med 0 svar)
28. maj 2022 kl. 07:18
RAVN
Jeg tror bare jeg opgiver. Det er umuligt når du har et indædt had til manden.
#90(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 17:51
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
God pointe!
Det er lidt underligt at det positive smider man på spillere og så alt det negative på KH. Det må vel faktisk være en positiv ting.
#82(Med 4 svar)
27. maj 2022 kl. 13:35
granzales
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
"CS er altid blevet taget seriøst i Danmark"... Arrrrrrrrghhhhh.. Måske for XplayN-folket :-)

Der var rigtig mange almene danskere, der begyndte at tage CS mere seriøst efter Hvidt kom ind og TV2 og DR1 begyndte at lave en masse udsendelser med Astralis. De fik sindssygt meget opmærksomhed omkring hans ansættelse. Super smart træk.

Og inden du starter... Nej, det var ikke Kasper Hvidts fortjeneste alene - men han var med til at lave en ketchup-effekt af medieopmærksomhed. Det kan man bare ikke komme uden om.

Om hans tid er forbi nu er jo en anden sag. Men de to ting har intet at gøre med hinanden.
#93(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 17:55
wazorntB
Der er jo kæmpe forskel, du kan ikke sammenligne det.
Lur mig om alle på scenen ikke havde været meget mere seriøse, hvis de samme summer, kontrakter og andet var i spil?

Ikke engang top 10 hold i verden, var sikret en kontrakt eller organisation dengang.
#96(Med 2 svar)
27. maj 2022 kl. 18:21
wazorntB
Ja, han var måske et fint trækplaster og maskot - Men en dygtig sportsdirektør, der burde træffe beslutninger på vegne af holdet og organisationen? Slet ikke.
#106(Med 1 svar)
29. maj 2022 kl. 13:06
granzales
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Du snakker jo helt forbi min pointe :D
#107(Med 0 svar)
29. maj 2022 kl. 18:56
wazorntB
Var din pointe ikke, at de fik en masse opmærksomhed i medierne?
Det har jeg jo bekræftet.
Det ændrer dog ikke på, at han ikke er eller har været en dygtig sportsdirektør, i form af de beslutninger han har truffet.


Andet du mener jeg ikke fik svaret på?
#8(Med 4 svar)
26. maj 2022 kl. 17:01
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Godt interview med stærke spørgsmål og ikke mindst gode opfølgende spørgsmål.
#9(Med 1 svar)
26. maj 2022 kl. 17:25
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Mange tak!
#64(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 01:43
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Så lidt!
#17(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 18:42
Kay
+1
#72(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 09:11
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
+1
#13(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 17:49
DOMINA7HOR
Frem med høtyvene!
#16(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 18:26
RAF
Ej nu må han simpelthen stoppe. At sige at grunden til at de fejler er den nye spiller (farlig) samt det faktum at det er blamef's første major. Det tyder på at alle undtagen manden selv kan se at problemet derimod er "de gamle". Dels at xyp ikke skyder nogen men også at glaive åbenbart er en "serie awp stjæler"... Hold op hvor er det tarveligt over for farlig men også fuldstændig væk fra vinduet.
#20(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 19:07
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Godt interview med gode spørgsmål! Fedt at han må svede lidt, han har (måske) været for fredet siden hans indtræden i Astralis.
#21(Med 1 svar)
26. maj 2022 kl. 19:24
DELUSIONAL_48kg_kid
Kæft nogle dårlige undskyldninger han kommer med..
skift nu xyp og farlig hvis i vil tilbage til verdenstoppen i cs
#53(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 21:50
JernLars
Hvem vil du skifte farlig med?
#23(Med 14 svar)
26. maj 2022 kl. 19:38
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Føler ikke KH er den rigtige til at svare på de her spørgsmål - bl.a. fordi han fortsat virker helt uvidende om CS, mere generelt. Det er helt OK, hvis man så har sine kompetencer på andre områder - men, må erkende jeg ikke kommer til at håbe han bliver i Astralis organisationen.

Når det er sagt, så var det enormt fedt at læse et interview som dette hvor der bliver stillet kritiske spørgsmål. Glæder mig også til at læse det kommende interview, hvor jeg håber at det eneste spørgsmål jeg reelt set savner herover, er et mere direkte spørgsmål til KH om hvorvidt han ser hans egen stol være varm eller ej. Har en fornemmelse af at han ikke ser det som værende ham pilen peger på, når der skal placeres et ansvar.
#28(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 20:06
Bestiarium
Selvfølgelig skal KH stille sig op til interviewet. Spillere og træner skal beskyttes, og i sidste ende har han jo det sportslige ansvar, så derfor kan dust2 ikke rigtigt tvinge andre til det, hvis Astralis har besluttet, at den tager KH.
#35(Med 1 svar)
26. maj 2022 kl. 20:48
wazorntB
Ja tak siger jeg bare. Havde troet og håbet, at det kom i slutningen af dette interview, men hvis de kryber udenom i næste, så må der virkelig være noget galt!
#39(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 21:00
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
#38
#38(Med 10 svar)
26. maj 2022 kl. 21:00
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jeg er ked af at skuffe, men det har jeg ikke spurgt ind til, så det bliver ikke en del af det kommende interview.

Der var rigtig mange ting, jeg gerne ville nå at spørge om, men min erfaring er også, at den slags spørgsmål altid vil ende ud i det samme. Selvfølgelig vil han altid svare, at han er den rigtige til at sidde i chefstolen. Alt andet ville jo være bizart.

Den slags spørgsmål skal nærmere rettes mod folk i bestyrelsen. Det er jo i sidste ende op til dem. Jeg forstår godt, hvorfor du gerne vil høre fra ham om netop dét, men det bliver ikke i denne omgang.

Der kommer til gengæld en masse andet godt, synes jeg :)
#44(Med 8 svar)
26. maj 2022 kl. 21:21
wazorntB
At spørge ham lige på er der intet galt i, i hvert fald ikke i min verden.
At han så højst sandsynligt, ville svare noget i den dur, eller sige, at det nok ikke er ham du skal stille det spørgsmål - Det tror jeg gerne.

Hvis det ikke er med i næste interview, skal jeg ikke læse det - For så har du/I ikke formået, at stille det spørgsmål jeg, og mange andre, allerhelst vil høre svaret på.
Vi er mange, formoder jeg, som ikke forstår den lange snor han har fået/får, så det burde være logisk, at der bliver spurgt ind til det.
At undgå det, fordi din/jeres hypotese er sådan, synes jeg virker direkte sært og vagt.

Måske jeg alligevel skulle søge den stilling, som skribent hos jer? 🤔
#49(Med 5 svar)
26. maj 2022 kl. 21:32
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Det er du meget velkommen til at synes. Jeg synes heller ikke, der er noget galt i det. Jeg bliver bare nødt til at prioritere, hvad jeg vil have ud af et interview.

Jeg stillede ham i øvrigt præcis det spørgsmål, du efterspørger, tilbage i februar. Det er blandt andet derfor, at jeg denne gang fokuserede på noget andet.

Det kan læses her:

dust2.dk/nyheder/27493/kasper-hvidt-vi-er-ofre-for..

Selve spørgsmålet, jeg stillede, fremgår ikke af artiklen, men det lød således:

"Er du den rigtige til at være sportsdirektør i Astralis?"

Det var i øvrigt et skriftligt interview, så jeg kunne naturligvis ikke stille opfølgende spørgsmål, men mit stensikre bud er, at jeg havde fået endnu et ikke-svar.

Derfor er det altså ikke rigtigt, at vi ikke har forsøgt at udfordre ham på den front.
#51(Med 4 svar)
26. maj 2022 kl. 21:39
wazorntB
Du kunne vel bare slutte af med det spørgsmål, hvis det var fordi du frygtede, at han ellers ville klappe i som en østers?

Jeg synes bare at det havde været på sin rette plads, også selv om han fik samme spørgsmål tilbage i februar. Nu er det efter en major, flere måneder senere og med det dårligste resultat Astralis har præsteret til et sådan event.
#52(Med 3 svar)
26. maj 2022 kl. 21:50
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jamen jeg er også enig i, at det ville have været helt på sin plads at spørge om. Jeg forsøger bare at forklare, hvorfor det ikke var mit fokus i det her interview.

Der er såå mange vigtige dagsordener at tage fat i ift. Astralis, og jeg synes bare, at andre ting vejede tungere lige den dag. F.eks. om Astralis har det rigtige holdkort. Det kommer vi ind på i næste artikel, hvis du alligevel kan fristes.
#55(Med 2 svar)
26. maj 2022 kl. 21:57
wazorntB
Far er ikke sur, far er skuffet.

Jeg kommer jo nok ikke udenom det alligevel, så ingen grund til at spille kostbar. Jeg synes bare han fortjener at blive grillet lidt, måske endda en del!
#56(Med 1 svar)
26. maj 2022 kl. 22:06
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jeg er også altid åben for god kritik!

Og det er godt at høre. Jeg tror ikke, at du bliver skuffet i hvert fald.
#57(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 22:19
wazorntB
Jeg skrev heller ikke at det var et skidt interview 😉
Manden kommer bare med nogle elendige svar, det er i hvert fald min mening.
#75(Med 1 svar)
27. maj 2022 kl. 11:45
DOMINA7HOR
Ja, Thorin^2, gør det, for intet er bedre end en journalist, hvis eneste motivation er en personlig heksejagt :'D
#80(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 12:24
wazorntB
Jeg kan bestemt godt give ros, men så skal det også være fortjent. Jeg har bare intet at rose Kasper Hvidt og hans indsats i Astralis for, gid det var anderledes.
#61(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 00:30
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Jeg tror netop han ville være den rette ud fra hans historik i organisationen, hvor han - som i hans karriere som håndboldspiller - altid har virket sympatisk og jordnær.

Det ville for mig (og andre) være et spændende indblik i hvordan han ser hans rolle og ansvar ift det store skifte fra hvad Astralis var, og hvad de er blevet.
#24(Med 3 svar)
26. maj 2022 kl. 19:42
soga
Det er nogle vilde politiker svar han kommer med, som alle der har spillet bare en lille smule cs på andet end silver niveau kan gennemskue. Han skal vidst ha' fat i en ny spindoktor. Og så skal der nogle ændringer til i astralis. -xyp -farlig, +valde +device?
#37(Med 2 svar)
26. maj 2022 kl. 20:51
wazorntB
Valde burde være en nobrainer. Er device en mulighed, burde de ligeledes gøre det uden at tøve.
Ellers kan jeg sige det samme, som jeg har sagt siden device forlod holdet: hent acor!
#76(Med 1 svar)
27. maj 2022 kl. 11:45
DOMINA7HOR
Du bør blive sportsdirektør, du har det tydeligvis i dig!
#79(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 12:23
wazorntB
Jeg kunne godt løfte den opgave ja, og betydeligt bedre end KH har gjort det. Find du bare et tilbud og en kontrakt til mig, så underskriver jeg den på stedet.
#32(Med 17 svar)
26. maj 2022 kl. 20:40
Mandvelon
Var blameF ikke inde på stream og forklare, at runden hvor gla1ve tager awpen, var på grund af den strat de skulle køre?
Så virker det da lidt uheldigt at Hvidt siger noget helt andet...
#36(Med 16 svar)
26. maj 2022 kl. 20:49
wazorntB
Hvis det er sandt, viser det igen bare lidt om hans forståelse af spillet, eller mangel på samme.
#40(Med 6 svar)
26. maj 2022 kl. 21:03
JaapStam
Det kunne jo også tænkes, at der er en vis form for loyalitet indblandet.
Måske forsvarer han bare sin IGL på streamen? Og så kommer Hvidt efterfølgende ud med disse udtalelser...
#41(Med 5 svar)
26. maj 2022 kl. 21:15
wazorntB
Det er jo ikke til at sige - Men selv hvis det var tilfældet, burde Kasper Hvidt så ikke følge trop?
#43(Med 4 svar)
26. maj 2022 kl. 21:21
Mandvelon
Ja det virker mærkeligt at smide Gla1ve under bussen på den måde, især hvis det så slet ikke har været en fejl, at han brugte awpen.
Generelt nogle rimelig intetsigende svar på ellers gode spørgsmål.
#48(Med 3 svar)
26. maj 2022 kl. 21:26
wazorntB
I den grad. Enten har manden ikke sat sig ordenligt ind i sagen, ellers forstår han da virkelig ikke hvad mandskabspleje betyder.
Måske fordi manden aldrig har stået for dette før, og det eneste mandskabspleje han var del af, foregik i et omklædningsrum, eller i badet med gutterne fra KIF/AG København!
#66(Med 2 svar)
27. maj 2022 kl. 07:17
Kay
Arrrh nu bliver det også lidt skarp kritik af KH.. Som anfører i en hel del år, både på klub såvel som landshold. Så tror jeg udemærket godt han ved hvad mandsskabpleje "overall" betyder.. At de så internt i Astralis, måske ikke har snakket netop denne situation igennem, er selvfølgelig ærgeligt :)
#68(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 08:03
wazorntB
Nu er det svært lige at sammenligne håndbold og CS.

Jeg er i øvrigt klar over hans karriere som håndboldspiller, inklusiv at han var kaptajn. Det betyder dog stadig ikke, at han havde meget at gøre med mandskabspleje - Kunne lige så godt være pga alder og erfaring.
#70(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 08:43
wazorntB
Han fortjener da i øvrigt også skarp kritik. Hvis han ikke skulle stå for skud, hvem så?

Manden har truffet flere hovedrystende beslutninger, som aldrig har båret frugt endnu. Nogle af dem har været direkte tåkrummende!

Så selvfølgelig skal han da have kritik, samt overveje, om det ikke snart er på tide, at søge et job som håndboldekspert i stedet for.
#46(Med 8 svar)
26. maj 2022 kl. 21:24
Mandvelon
Der er desværre ikke længere et klip at finde da blameF sletter VOD på sin stream, kan kun finde en reddit kommentar der omtaler klippet:
"He said stop saying gla1ve took farlig’s awp. He said the strat required 3 people to push or something so it didn’t make sense for farlig to have the awp."
#50(Med 7 svar)
26. maj 2022 kl. 21:35
wazorntB
Jeg har desværre ikke selv set det, eller ved hvad grunden til beslutningen om det var.
Jeg har selv tidligere “nappet” en awp som igl tidligere, men så har det for det første været med min medspillers accept/forståelse, og fordi det var spawn baseret, grundet økonomi, eller andet som gjorde det gav mening.
Jeg har spillet på hold med mange af de bedste awp-spillere vi har haft i fortiden, aldrig har jeg/min bror, valgt at tage en awp fra nogen af dem, fordi vi mente de havde en dårlig kamp.

Er dette tilfældet mellem Gla1ve og farlig, kan jeg ikke se det som værende andet, end et klart signal om, at farlig ikke har nok tiltro fra sit hold - Så skal han selvfølglig ikke være manden, som skal løfte så vigtig en rolle, i et hold der vil se sig selv i top 5.
#62(Med 1 svar)
27. maj 2022 kl. 00:35
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Kun mig der fik Lucky-vibes da det skete?

Var det ikke, næsten, det samme der skete ved Lucky? Kom ind som AW, gjorde det ikke godt nok og pludseligt rendte (bl.a.) gla1ve rundt med staven.
#67(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 07:58
wazorntB
Det kunne godt virke sådan jo, men igen, svært at vide, når hverken gla1ve eller farlig har været ude at fortælle noget.
#81(Med 4 svar)
27. maj 2022 kl. 13:07
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
"Jeg har selv tidligere “nappet” en awp som igl tidligere, men så har det for det første været med min medspillers accept/forståelse, og fordi det var spawn baseret, grundet økonomi, eller andet som gjorde det gav mening."

"Jeg har spillet på hold med mange af de bedste awp-spillere vi har haft i fortiden, aldrig har jeg/min bror, valgt at tage en awp fra nogen af dem, fordi vi mente de havde en dårlig kamp."

Så har du taget en AWPen fra din AWP spiller, eller har du ikke taget den?
Har jeg nogensinde selv gjort det? Nej. Jeg ville aldrig have taget awpen fra nogle af mine awp spillere, men gla1ve har spillet 2nd awp på mange af de nuværende lineups.

Situationen må kun fem drenge og trace vide, jeg tænker ikke at gla1ve på noget tidspunkt, har taget noget fra farlig uden hans accept.
Farlig havde også perioder i FPX, hvor AWPen blev givet videre. Jeg tænker han har det fint med at spille rifle engang imellem.
#94(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 18:01
wazorntB
At have frontspawn på dust2 mod midt, eller lang, og kunne få et åbningskill på det, for derefter at smide den tilbage til min awp - Ser jeg ikke som det samme som at overtage den.

Jeg har jo netop også pointeret, at ingen andre end holdet, ved hvad der præcis var grundlag for beslutningen - Derfor har jeg også forsvaret det. Var det dog direkte pga den årsag, at han simpelthen mente spilleren underperformede, jamen så burde spilleren ikke være awp i en bærende rolle, for et hold som Astralis. Det er bare min mening.
#97(Med 2 svar)
27. maj 2022 kl. 19:00
wazorntB
Jeg har selv været 2nd awp i mange af vores hold, men det var ikke fordi jeg selv som sådan ønskede det, det var bare af mangel på bedre.
Desuden tror jeg også, at det handler om mentaliteten på awp’en i et hold.
De spillere jeg selv har spillet med tidligere, ville jeg mene alle havde en stærk mentalitet og personlighed - Friis, trace, karrigan, sunde, hpx osv, vidste jo alle hvor dygtige de var med den og havde generelt meget frihed fra mig/os. Selvfølgelig var det mig/brormand der traf beslutningerne i sidste ende, men vi opfordrede dem altid til selv at søge de skud og entrykills de følte for - Da jeg altid var af den mening, at det oftere gav succes på den måde, end at presse dem til at gøre noget, som de måske ikke følte sig helt tilpas med.
#102(Med 1 svar)
28. maj 2022 kl. 07:01
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Du har ret i at det er en fail signing, hvis de synes han ikke er god nok, og derfor har taget den fra ham.
Men farlig er god nok, farlig havde haft fine events indtil majoren.
Under majoren var det nærmest 4 ud af 5 astralis spillere, som spillede under niveau, og ikke kun farlig.

Jeg er ikke uenig i, hvordan i har håndteret tingene tilbage i 1.6. Jeg spurgte selv flere gange i min tid, med Michael, hvordan ArcadioN callede hans ting osv.
Selvom jeg spillet det forkerte spil, så blev der set samtlige 1,6 turneringer, og taktikkerne blev kopieret til source.

Det er vel i træning, at man presser ens awp til videreudvikle og teste vandene i nye skud mm. I officielle kampe, skal de tage skud som de føler sig sikre på, også kan man altid smide awpen, hvis en har frontspawn, til diverse peeks.
#105(Med 0 svar)
28. maj 2022 kl. 10:10
wazorntB
Jeg synes også at farlig er dygtig, men kender ham ikke personligt, så hvor “stærk” en karrakter han er og hvor meget han selv har at sige - Det kan jeg ikke svare på.
Det ved jeg dog at device var, det ved jeg også at Frede er. Derfor var Frede og vil stadig være, den spiller jeg så som det oplagte valg, da device smuttede.

At farlig følte sig sikker på sit spil og sin rolle i holdet før Astralis, det tvivler jeg ikke på. Gør han det nok, til at sige fra over for Gla1ve/trace? Der kan jeg have min tvivl.

Vi callede og bad dem tage skud de normalt ikke gjorde, eller lukke vinkler alene som de normalt ikke ville gøre, hvis vi havde skrabede køb og måtte tænke lidt ud af boksen. Ellers var det faktisk deres opgave selv at sige hvad de følte for, også Finn. Så sagde vi fra, hvis vi følte, at det var en dum runde at gøre det i, af den ene eller anden årsag.
Vi stolede meget på vores awp-spillere, spillede meget mere dobbelt awp setups end andre hold, men lod det aldrig ødelægge vores økonomi. Kunne vi samle en ekstra op gratis, fik Finn den uden at tøve, men at købe en ekstra, gjorde vi kun, hvis vi vidste vi havde råd til resten af runderne.
#47(Med 1 svar)
26. maj 2022 kl. 21:25
jabroni
Men kom de ned med en rigtig god fornemmelse?
#59(Med 0 svar)
26. maj 2022 kl. 22:31
RasmusRoev
+100 :P
#101(Med 0 svar)
27. maj 2022 kl. 23:23
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
#100
#104(Med 0 svar)
28. maj 2022 kl. 09:17
panzerlas
Jeg føler at de har taget en lidt revideret tilgang til udmeldelserne i dette interview hos Astralis, en mere menneskelig en. Det klæder dem.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.