Senzu og electroNic forbliver holdkammerater efter BC.Game tidligere på dagen annoncerede tilføjelsen.

BC.Game henter Senzu permanent

Den nitten årige mongoler har nu endelig fundet en fast base efter en del udlån.

BC.Game har tirsdag offenliggjort den permanente signing af Senzu som dermed skifter endeligt fra The MongolZ.

Den 19-årige mongoler blev oprindeligt hentet ind på en lejeaftale i april, hvor han repræsenterede BC.Game ved både IEM Atlanta og CS Asia Championship. Resultaterne udeblev dog for holdet, som ikke formåede at sikre sig en eneste sejr ved de to turneringer.

Mandag annoncerede BC.Game ellers, at samarbejdet med Senzu var slut, men nu har organisationen ændret kurs og sikret sig rifleren på en permanent aftale.

Senzu betragtes som et af de største talenter fra den mongolske Counter-Strike-scene og har tidligere været med til at gøre The MongolZ til en fast del af den tier-1.

Selvom BC.Game nu har sikret sig Senzus underskrift, står holdet fortsat over for udfordringer. Truppen har endnu ikke opnået en officiel VRS-rangering, da spillerne kun har spillet fire kampe sammen.

Det betyder, at BC.Game enten skal kæmpe sig gennem åbne kvalifikationer til kommende turneringer eller benytte en af holdets bænkesiddende spillere for at opfylde kravene til deltagelse.

Med tilføjelsen af Senzu, består BC.Game nu af:

  • s1mple

  • electroNic

  • Senzu

  • TaZ (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.