
Echo og Sashi fortsætter god dansk start på DraculaN
Både Echo og Sashi fik en god start på Super DraculaN 1, da de hver især lagde ud med en sejr ved den rumænske LAN-Turnering
Den første af kampene til at blive afsluttet var opgøret mellem Echo og polske Betclic.
Kampen blev skudt i gang på polakkernes mapvalg Anubis, men det var de danske drenge der kom flyvende fra start. De kom foran 8-4 ved pausen, og selvom T-siden så lidt mere vakkelvoren ud, fik de sejren hjem i den 24. runde.
Andet map på Overpass startede præcis som det første med en dansk 8-4-føring ved sideskiftet. Denen gang var der dog ingen slinger i valsen for de danske drenge, der stensikkert kørte sejren hjem 13-5.
Dermed er Echo videre til upper bracket semifinalen, hvor enten FOKUS eller cadiaNs OG venter.
Kampen mellem Sashi og 9INE var dagens eneste opgør hvor der var danskere på begge sider.
Det blev en umådeligt tæt affære på de to første maps, hvor der skulle bruges hendholdsvis 23 og 24 runder før en vinder blev fundet.
På tredje map viste Sahsi klassen forskellen på Ancient. Hele holdet skød godt fra sig og leverede alle en positiv rating, som sikrede det danske hold en sikker sejr på 13-6.




















