
Ismo siger farvel til IDA NexGen
MASONICs kvindehold, IDA NexGen, har mistet endnu en spiller, da Ismo forlader holdet. Det meddelte organisationen onsdag i et opslag på X.
I starten af juni røg Sukkerzhok på bænken efter en halvskuffende sæson i CEPTER 3. Division A. Med fire kampe tilbage af sæsonen stod holdet noteret for seks sejre og otte nederlag.
Da Sukkerzhok blev bænket, opdagede folk, at både hun og Ismo var opført som stand-ins, selvom der på daværende tidspunkt ikke var meldt noget ud om Ismos situation. Det skabte spekulationer om, at hun også var på vej væk.
Det viste sig at være tilfældet, da hun nu har taget afsked med holdet.
I opslaget på X skriver MASONIC, at den 19-årige Ismo har haft stort fokus på sine studier, og peger på det som årsagen til afskeden.
IDA NexGen består nu af:
-
dewi -
ramziiN -
KiTKaT -
TonZZeR (Coach)
-- -
Sukkerzhok (Bænket)

















