sycrones MOUZ tabte deres første kamp ved PGL Astana 2026.

MOUZ misser slutspillet i første omgang

9z bliver ved med at gøre det onde mod de store organisationer. Mandag aften slog de MOUZ og gik dermed 3-0 ved PGL Astana 2026.

Med en 2-1-sejr over MOUZ er sydamerikanerne nu videre til kvartfinalen med tre sejre ud af tre mulige.

Mandag aften skulle de første pladser i slutspillet i Astana fordeles. Det første opgør om en direkte billet videre stod mellem MOUZ og 9z.

Nuke blev valgt af 9z som det første map, og det viste sig at være det helt rigtige valg. Præcis som i kampen mod Falcons lykkedes det dem at kæmpe sig tilbage trods en svær start på T-siden, og de lukkede mappet 13-10.

Billedet var dog ikke lige så kønt for 9z på Inferno. Her fik de kun tre runder på deres CT-side og endte med at tabe mappet overbevisende med 4-13.

Kampen skulle derfor afgøres på Ancient. Her startede MOUZ stærkt ud med en 5-0-føring, men den blev smidt væk kort efter. sycrones mandskab kunne dog gå til pause med syv runder i alt, men efter sideskiftet tog 9z total styring over kampen. Sydamerikanerne vandt mappet 13-9 og sikrede dermed den samlede sejr.

Dermed er 9z videre til kvartfinalen efter at have slået PARIVISION, Falcons og nu MOUZ. Sidstnævnte har dog stadig to chancer endnu for at sikre sig den nødvendige sejr, der giver adgang til slutspillet.

50 kills og det første hold er ude

Samtidig med dramaet i toppen af tabellen sendte magic de russiske drenge fra K27 ud af turneringen efter en dramatisk afslutning.

Hele 41 runder skulle der til, før det europæiske mandskab kunne afgøre opgøret i andet map. Her var det især tenzy, der stjal billedet, da han sluttede kampen med svimlende 50 kills. K27 er dermed det første hold, der må forlade turneringen i Astana.

MOUZ
1 - 2
9z
Alle maps
MOUZ K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Dorian 'xertioN' Berman 42 - 39 +3 82.5 77.4% 1.24
Adrian 'xelex' Vincze 40 - 43 -3 69.3 62.9% 1.12
Justinas 'jL' Lekavicius 35 - 38 -3 58.7 69.4% 1.06
Lotan 'Spinx' Giladi 37 - 40 -3 67.8 66.1% 0.93
Ádám 'torzsi' Torzsás 28 - 37 -9 49.5 59.7% 0.80
9z K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Luciano 'luchov' Herrera 49 - 42 +7 83.5 66.1% 1.20
Maximiliano 'max' Gonzalez 37 - 34 +3 70.3 77.4% 1.13
Franco 'dgt' Garcia 42 - 36 +6 81.0 75.8% 0.98
Ignacio 'meyern' Meyer 31 - 34 -3 51.3 66.1% 0.84
Matias 'HUASOPEEK' Ibañez Hernandez 36 - 38 -2 63.2 72.6% 0.82
Faktaboks

Stillingen i gruppespillet ved PGL Astana 2026:

3-0

  • 9z (Videre)

2-0

  • Spirit

  • Brasilien FURIA

2-1

  • Gentle Mates

  • Aurora

  • The MongolZ

  • Falcons

  • MOUZ

1-2

  • Sverige HEROIC

  • PARIVISION

  • G2

  • Monte

  • magic

0-2

  • The Huns

  • Fisher College

0-3 (Ude)

  • K27

#1(Med 0 svar)
11. maj 2026 kl. 15:09
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Med danske briller, så var det her en ret vigtig sejr for 9z. Nu skal Falcons møde Mongolz i stedet for taberen af Furia/spirit
#2(Med 0 svar)
11. maj 2026 kl. 16:53
Kristja
twitch.tv/pgl/clip/EnergeticCheerfulSmoothieTheRin..
- HUASOPEEK spiller uden lyd og med 0 patience ig... 9z kunne være et farligt hold hvis de fik skiftet ham ud.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.