Gentle Mates fejrer sejren over Chr1zN og HEROIC ved PGL Astana 2026.

Chr1zN får en tur med spanskrøret

HEROIC fik alt andet end en blid behandling af Gentle Mates, som i stedet gav Chr1zN og co. en ordentlig endefuld ved PGL Astana.

Dag tre ved PGL Astana 2026 blev sat i gang tidligt mandag morgen med de to første af dagens fire 1-1-kampe.

Her fik HEROIC, som har danske Chr1zN i startfemmeren og den danske træner TOBIZ stående bag sig, en tur med spanskrøret af Gentle Mates, der gav HEROIC alt andet end en blid behandling.

I stedet for en blid behandling fik Chr1zN og co. en syngende lussing på 13-4 og 13-6 på henholdsvis Inferno og Mirage, hvor de knap så blide spaniere havde valgt seriens første map Inferno som deres mapvalg.

Især Chr1zN blev hårdt ramt. Den 19-årige dansker sluttede kampen som den statistisk dårligste spiller på serveren med sølle 12 kills og en blødrød rating på 0,49.

Sideløbende med mødet mellem HEROIC og Gentle Mates tørnede russiske PARIVISION og tyrkiske Aurora også sammen. Det opgør endte med en samlet 2-0-sejr til XANTARES og resten af Aurora-holdet.

Aurora slog Jame og co. med 13-7 på deres eget map Anubis og 16-14 på russernes mapvalg Dust2. Dermed er Aurora, ligesom Gentle Mates, klar til tirsdagens 2-1-kampe, hvor de begge kan spille sig videre til slutspillet, med mindre de selvfølgelig ender med at møde hinanden.

Knap så sjovt bliver det for HEROIC og PARIVISION tirsdag, hvor de tager del i de tre 1-2-kampe. Her er det "vind-eller-forsvind", da et nederlag er lig med et farvel til Kasakhstan.

HEROIC
0 - 2
Gentle Mates
Alle maps
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Sverige Simon 'yxngstxr' Boije 23 - 23 +0 63.2 80.6% 0.93
Sverige Tim 'susp' Ångström 19 - 25 -6 77.2 75.0% 0.92
Yasin 'xfl0ud' Koç 19 - 27 -8 58.2 55.6% 0.80
Sverige Linus 'nilo' Bergman 15 - 26 -11 53.9 66.7% 0.63
Danmark Christoffer 'Chr1zN' Storgaard 12 - 29 -17 43.6 44.4% 0.49
Gentle Mates K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Alejandro 'mopoz' Fernández-Quejo Cano 33 - 19 +14 92.1 80.6% 1.70
Antonio 'MartinezSa' Martinez 33 - 14 +19 84.6 88.9% 1.60
Pere 'sausol' Solsona Saumell 26 - 17 +9 71.9 72.2% 1.32
Alejandro 'alex' Masanet 24 - 21 +3 73.8 75.0% 1.18
David 'dav1g' Granado Bermudo 14 - 19 -5 53.2 77.8% 0.86
PARIVISION
0 - 2
Aurora
Alle maps
PARIVISION K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Dzhami 'Jame' Ali 32 - 33 -1 73.3 68.0% 0.97
Ivan 'zweih' Gogin 29 - 38 -9 72.8 66.0% 0.93
Emil 'nota' Moskvitin 31 - 37 -6 64.4 76.0% 0.93
Andrey 'BELCHONOKK' Yasinskiy 32 - 36 -4 69.1 60.0% 0.84
Vladislav 'xiELO' Lysov 28 - 36 -8 63.6 64.0% 0.83
Aurora K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Ismailcan 'XANTARES' Dörtkardeş 47 - 34 +13 99.7 80.0% 1.47
Caner 'soulfly' Kesici 40 - 31 +9 84.1 70.0% 1.35
Ali 'Wicadia' Haydar Yalçın 34 - 27 +7 67.0 78.0% 1.19
Özgür 'woxic' Eker 35 - 28 +7 78.6 66.0% 1.10
Engin 'MAJ3R' Küpeli 23 - 34 -11 52.8 70.0% 0.75
Faktaboks

Stillingen i gruppespillet ved PGL Astana 2026:

2-0

  • MOUZ

  • Spirit

  • Brasilien FURIA

  • 9z

2-1

  • Gentle Mates

  • Aurora

1-1

  • G2

  • The MongolZ

  • Falcons

  • Monte

1-2

  • Sverige HEROIC

  • PARIVISION

0-2

  • K27

  • The Huns

  • Fisher College

  • magic

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.