Falcons kæmper med i PGL Astana 2026.

Falcons møder formstærke Monte

karrigan skal ryste søndagens tunge nederlag af sig, når Falcons mandag formiddag møder Monte i 1-1-gruppen ved PGL Astana 2026.

Monte, der har vist gode takter i den seneste tid, står nu over for Falcons, der stadig kæmper for at finde deres fælles fodfæste med den danske kaptajn ved roret.

Mandag fortsætter kampene i gruppespillet ved Astana-turneringen. Her skal karrigan igen i aktion med Falcons-holdet, mens FURIA og Spirit runder dagen af. Sidstnævnte opgør er imellem to af turneringens absolutte favoritter, hvor donk kan sende Spirit videre til kvartfinalerne med en sejr.

Falcons møder Monte, som har vundet deres seneste ni kampe ud af 12.

Derudover har MOUZ, der tæller jL og xelex på holdkortet, muligheden for at gå 3-0 og dermed sikre en slutspilsplads, når de møder 9z, der som bekendt slog Falcons søndag.

College-mandskab fra USA kan ryge tidligt ud

I 1-1-puljen skal tre andre kampe afvikles udover Falcons-opgøret. Heriblandt findes et rent russisk møde mellem PARIVISION og Aurora, mens Chr1zNs HEROIC står over for spanske Gentle Mates.

I bunden af tabellen kæmper K27 og magic om ren overlevelse i 0-2-puljen. Taberen af det opgør bliver det første hold, der må forlade turneringen, mens Fisher College senere på dagen møder The Huns i endnu en vind-eller-forsvind-kamp.

Kampe til dag tre ved PGL Astana

2-0

13:00: MOUZ vs. 9z
16:00: Brasilien FURIA vs. Spirit

1-1

07:00: Sverige HEROIC vs. Gentle Mates
07:00: PARIVISION vs. Aurora
10:00: Falcons vs. Monte
10:00: The MongolZ vs. G2

0-2

13:00: K27 vs. magic
16:00: The Huns vs. Fisher College

Faktaboks

Stillingen i gruppespillet ved PGL Astana 2026:

2-0

  • MOUZ

  • Spirit

  • Brasilien FURIA

  • 9z

1-1

  • G2

  • Falcons

  • Monte

  • PARIVISION

  • The MongolZ

  • Aurora

  • Sverige HEROIC

  • Gentle Mates

0-2

  • Fisher College

  • magic

  • K27

  • The Huns

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.