
sycrones tropper nedlægger modstandsdygtige samuraier - nærmer sig slutspillet
De to åbningskampe på dag to ved PGL Astana 2026 er nu begge overstået. Den sidste af de to åbningskampe stod mellem MOUZ og G2. De to traditionsrige hold tørnede sammen i søndagens første af i alt fire 1-0-kampe ved turneringen.
Det indbyrdes 1-0-opgør mellem MOUZ og G2 startede ud med en intens overtidsduel på G2s mapvalg, Dust2. Her var MOUZ foran med 7-5 ved pausen, men efter sidebyttet spillede G2 sig hurtigt i front med 11-7.
Fire runder senere kom G2 også på mappoint, da de var foran med 12-10, men MOUZ slog igen og sendte mappet i overtid. I overtiden viste G2 sig at være bedst, og de tog første stik med en 16-14-sejr.
Efter Dust2 ventede MOUZ' mapvalg, Mirage. Det blev også en tæt affære, hvor MOUZ ligeledes var foran med 7-5 ved pausen, men modsat Dust2 forinden skulle der ikke overtid til denne gang.
Det lugtede ellers af overtid, da G2 igen startede stærkt efter sidebyttet, hvor de med fem vundne runder i træk spillede sig i front med 10-7. Men herefter tog MOUZ kontrol over mappet, og med seks vundne runder i streg udlignede de til 1-1 i serien med en 13-10-sejr.
Med sejren på Mirage var momentum pludselig tippet over til sycrone og hans MOUZ-tropper, og det udnyttede de også til at sætte tingene på plads på det tredje og afgørende map, Inferno, som MOUZ vandt med 13-7 efter at have været foran med 10-2 efter første halvleg.
Sejren betyder, at MOUZ nu står med en 2-0-score efter deres to første kampe i Astana, og de er nu blot en enkelt sejr fra at spille sig videre til slutspillet.
G2 står til gengæld med en 1-1-score i den samlede stilling, ligesom Gentle Mates, der her til morgen og op ad formiddagen slog russiske K27 med 2-1 i den anden af søndagens to åbningskampe.
Stillingen i gruppespillet ved PGL Astana 2026:
2-0
-
MOUZ
1-0
-
HEROIC -
The MongolZ -
Spirit -
Falcons -
9z -
FURIA
1-1
-
G2 -
Gentle Mates
0-1
-
Fisher College -
Aurora -
magic -
The Huns -
PARIVISION -
Monte
0-2
-
K27



















