salazar og Tricked deltager i Stake Ranked Episode 2 Closed Qualifier.

Tricked og fem andre danskere jagter kvalifikation til Stake Ranked

StarLadder har løftet sløret for 15 ud af de 16 deltagerhold i den lukkede kvalifikation til Stake Ranked Episode 2.

Fra den 27. til 30. maj afvikles Stake Ranked Episode 2. Her skal otte hold kæmpe om en del af turneringens samlede præmiepulje på 639.000 kroner.

Seks ud af de otte deltagerhold ved Stake Ranked Episode 2 er allerede på plads. StarLadder, som arrangerer turneringen, annoncerede nemlig allerede i tirsdags, den 21. april, de seks hold, som er direkte inviteret til turneringen.

De sidste deltagere skal findes via den lukkede kvalifikation - Stake Ranked Episode 2 Closed Qualifier - som afvikles online fra den 29. april til den 3. maj. Her skal i alt 16 dyste om de to pladser videre.

Den åbne kvalifikation til den lukkede kvalifikation sluttede torsdag. Her formåede Falcons Force, med den unge dansker clockzi samt holdets danske træner NaToSaphiX, at kvalificere sig som ét af i alt to hold. Det andet hold, der gik videre til den lukkede kvalifikation, var ASTRAL.

Dermed var det på forhånd givet, at de ville tage to af pladserne på deltagerlisten, lige så snart StarLadder og Stake Esports ville annoncere de inviterede hold til den lukkede kvalifikation, hvilket de gjorde torsdag formiddag i et opslag på X.

Udover Falcons Force og ASTRAL deltager danske Tricked samt danskerholdene 100 Thieves og 9INE, som hver især har to danskere på holdet - nemlig device og sirah hos 100T samt raalz og kraghen hos 9INE. De er blandt de 14 inviterede hold i den lukkede kvalifikation.

Her er deltagerlisten til Stake Ranked Episode 2 Closed Qualifier:

Danmark Tricked
9INE
BET-M
TDK
Sverige Johnny Speeds
Gentle Mates
Brasilien Sharks
Verden Passion UA

100 Thieves
Falcons Force
FOKUS
illwill
ASTRAL
magic
Nemiga
TBA

Som det fremgår, har StarLadder og Stake Esports stadig til gode at annoncere det sidste af de i alt 14 inviterede hold. Derudover er der usikkerhed omkring illwills deltagelse, da holdet er reduceret til to spillere, og formentlig enten melder fra eller bliver erstattet af et andet hold.

#1(Med 0 svar)
23. april 2026 kl. 12:36
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Lets go Danmark. Et par gode hold, men ikke noget en varm leaks ikke kan håndtere.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.