sycrone tager gerne en kamp mere i 3. stadie.

Spillet skal oppes et niveau mere, for at MOUZ eller Spirit kan vinde majoren, fortæller sycrone

sycrone har ikke noget imod at spille en kamp mere før MOUZ sikrer sig en plads i slutspillet.

Dust2.dk i StarLadder Budapest Major 2025.

MOUZ tabte med mindst mulig margen mod Spirit på Overpass. 13-11.

Det kan være svært at vide præcis, hvad der var med til at gøre forskellen på mappet, før man har analyseret demo og kommunikation, men her giver MOUZ' danske coach, sycrone, sit bedste bud efter kampen.

Det er et svært spørgsmål. Jeg skal jo hjem og kigge lidt på kampen med drengene. Vi skal have debriefet og snakket lidt om, hvad der gik galt der. Jeg synes, at på deres CT-side er de først og fremmest gode til at gøre det svært for os at spille igennem undergrunden. Der er et par runder, hvor vi har lidt miskommunikation på, at vi gerne vil frem kort og flashe, men så er vi ikke fremme undergrunden, så får han et kill på det.

Der er en enkelt runde, hvor de strafer langt, og vi får et trade og en 3-3-situation ud af det. Vi aftaler, at så grupper vi B, og vi vinder ikke den 3on3, selvom vi får entry på ham, der prøver at liste igennem deres egen smoke kort. Det er jo sådan nogle små ting, hvor vinder man de runder, så er det jo et andet udfald. Det er sådan nogle små detaljer, der koster mod et hold som Spirit.

På Mirage virkede alt til at gå Spirits vej. Hver eneste gang MOUZ kom ind med en fordel, så var donk, chopper eller sh1ro der til at gøre livet surt for MOUZ-spillerne. sycrone fortæller også, at holdet var stressede på mappet, så det var der fokus på at få løsnet op for i pausen mellem første og andet map.

Mirage, det var ikke en godt map af os. Vi var meget stressede. Kigger man på kampen, så har vi mange runder med entry eller mange runder med rigtig god information. Men i mikrodetaljerne på vores clutches og vores XvX-situationer, der får vi ikke konverteret nok af dem.

Og meget af det er stress, det er små detaljer igen. Og vi aftalte ude foran, at vi skulle ikke lade stresset komme til os nu her. Vi forstår, at vi ender i gode situationer, og vi er dygtige nok spillere til at lukke dem, og vi har tillid til det. Så det var den mentalitet, vi gik ind til Train med,og der gik det også mere vores vej.

MOUZ startede som fyr og flamme på T-siden af Train, men skulle bruge noget tid på at lukke ned for et Spirit-comeback på den ellers stærke CT-side. Her føler sycrone, at holdet måske løftede foden fra gassen lidt og kom til at give donk for meget plads.

Jeg synes også, at vi som regel har en rigtig god CT-side. Det er jo nogle gange det, at hvis man slipper gassen lidt, og man giver dem for meget plads ind i kampen, så kommer de til at tage det, og vi gav donk for meget. Han fik et par gode entries og skabte masser af plads for dem. Han fanger os B et par runder. Så bliver man lidt usikker på sig selv, og derfor så blev det ikke så skarpt med lukningen af kampen.

I endte med at spille både Train og Overpass mod Spirit. Var der nogle overraskelser i vetoen?

Vi vidste godt, at Overpass sagtens kunne være det sidste map i vetoen. Vi var lidt overraskede over, at de valgte at spille Mirage i stedet for Ancient, og det var måske også lidt af det stress, der gik deres vej i kampen. Men jeg tror for at være helt ærlig, det kom ikke særligt meget an på mappet,for i mange af de situationer vi endte i, var vi bare ikke gode til at lukke dem ned.

Overordnet set, hvordan ser du på de to holds niveau i denne kamp i forhold til deres topniveau?

Det er to hold, der kæmper for at komme i slutspillet. Begge hold har gode runder, og begge hold har også nogle lidt sjuskede runder. Jeg tror for, at det ene eller andet hold skal have en chance at vinde majoren, så skal vi lige oppe det et niveau mere. Jeg tror, det kan være okay for os, at vi lige har en ekstra kamp mod et godt hold mere, før vi kommer i slutspillet.

MOUZ kan først begynde at forberede sig på morgendagens modstander, når de sidste to af dagens kampe er afgjort.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.