
Sådan gik Pimps debut i Elgiganten Ligaen 1. Division
Pimp fik i dag sin debut i 1. Division, og her viste den tidligere Liquid-stjerne, at han i den grad stadig kan spille Counter-Strike.
Den danske kommentator, analytiker, ekspert og tidligere CS:GO-stjerne hjælper nemlig holdet i de næste to uger, og i dag var altså første dag på kontoret i VSPR-lejren.
VSPR og Agaming stødte sammen på Nuke, og her viste Pimp i sandhed, at han stadig kan lidt på serveren, da VSPR sikrede sig de første tre point i sæsonen indtil videre.
Pimps tropper havde det svært i kampen, som så dem komme på bagben tidligt i opgøret. På den ellers meget favorable CT-side af Nuke blev det aldrig til det helt store fra VSPR, som måtte se sig være bagud 6-9, mens Pimp endte halvlegen med at have skudt ni og være død ti gange.
Da sideskiftet havde sat ind kom ekspertens ekspertise og erfaring dog i spil, da han samlede AWP'en op og sammen med VSPR kom tilbage i opgøret.
Med Pimp i front skød det danske mandskab sig nemlig forbi Agaming og tog en snæver 16-14-sejr, hvor den tidligere Liquid-stjerne skød 23 og topfraggede for sit hold, hvilket samtidig bringer VSPR op på tre point i ligaen.

Pimp er dog ikke færdig for i aften, da han og VSPR skal i duel igen allerede om kort tid, når modstanderen hedder Ignite.