
BIG skriver med syrsoN og k1to
Berlin International Gaming, som BIG er en forkortelse af, tager nu endnu et skridt mod igen at være et fuldt tysk hold, da k1to og syrsoN er blevet en del af holdet.
De to tyskere erstatter englænderen smooya, som har fået sin kontrakt ophævet, mens nex er blevet bænket.
Rygterne om k1to og syrsoN i BIG har længe svirret, og da begge spillere i løbet af december blev meldt færdige i Sprout, var det nærmest kun et spørgsmål om tid, før de blev præsenteret i BIG.
Begge spillere er blandt de store håb for fremtiden i tysk Counter-Strike, da er blot er 23 og 21 år. syrsoN diskede i 2019 op med en flot rating på 1.16, mens k1to skød sig til 1.10, så det er to varme spillere, BIG får under vingerne.
Det var dog forventet, at XANTARES ville ryge ud sammen med smooya, men tyrkeren forbliver på holdkortet.
BIG består nu af:
tabseN
tiziaN
syrsoN
k1to
XANTARES
tow b (Coach)
nex (Bænket)
BIG er i skrivende stund rangeret som nummer 39 i verden, men holdet forventes at spille sig op i top 30 snarest.