Rekord-zonic bekræfter træthedstegn: "Nu må vi se, hvad der skal ske"

Dust2.dk i Köln.

Søndag aften blev årets første major, IEM Cologne Major 2026, afgjort. Finalen stod mellem Falcons og FURIA, og det var Falcons, der strøg til tops med en samlet 3-0-sejr.

Falcons vandt finalen med tre gange 13-8, og efter triumfen var i hus, kunne de fortjent løfte det prestigefyldte IEM Cologne-trofæ, der i denne omgang ikke bare var et helt almindeligt IEM Cologne-trofæ, men også et majortrofæ.

NiKo løftede dermed sit første majortrofæ efter tidligere at have tabt to majorfinaler. karrigan løftede sit andet majortrofæ i sin sjette majorfinale, mens TeSeS, m0NESY og kyousuke alle løftede deres første majortrofæ. For TeSeS' vedkommende var det hans anden majorfinale, mens det var den første for holdets to unge russere.

Der var én mere, der fik lov til at løfte trofæet, og det var naturligvis holdets legendariske danske træner, zonic, som løftede sit sjette majortrofæ i løbet af sin efterhånden lange og glorværdige trænerkarriere.

Han var i forvejen den mest vindende træner i majorhistorien, og den rekord bygger han blot videre på. Efter triumfen i Köln kan han nu også prale af at være den første nogensinde til at løfte et majortrofæ med tre forskellige hold. Han har vundet fire med Astralis - heraf tre i træk - samt ét med Vitality og nu ét med Falcons.

Netop zonic fik Dust2.dk en snak med i mixed zone efter finalen var overstået. Her luftede han blandt andet igen, at han er træt, og pustede lidt til snakken om et muligt karrierestop, hvilket han tidligere havde nævnt i et interview med sjokz lige efter, at han og holdet havde løftet trofæet.

Nu hvor den er helt i hus, må vi gerne sige tillykke. Det var en overbevisende og kontrolleret indsats, I leverede. Vil du ikke sætte lidt ord på holdets præstation i den her finale?

Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal starte.

Som jeg også har nævnt tidligere, har vi arbejdet rigtig meget med det mentale. Uanset hvad der skete i kampen, var vi fokuserede på løsninger. Specielt karrigan og NiKo, de mest erfarne spillere på holdet, var der hele tiden. NiKo på CT-siderne og karrigan på T-siderne.

Jeg lavede kun nogle få justeringer. Der var nogle momenter, hvor kommunikationen blev lidt for hektisk, og vi traf nogle lidt for dårlige beslutninger. Vi gik glip af nogle af vores protokoller, men så handlede det bare om at komme tilbage på sporet.

Så det føltes, som om det var en kamp, hvor vi hele tiden var i kontrol. Og jeg tror også, at den rejse, vi har været på under den her major, sammenlignet med FURIAs vej i turneringen, har gjort, at vi har været mentalt stærke.

Vi har prøvet en masse af de her kampe undervejs. Hvis vi for eksempel var gået 3-0 videre, så havde vi nok været større favoritter på papiret, og man ved ikke nødvendigvis altid, om det er det bedste at gå videre fra gruppespillet med en 3-0-score, som de gjorde. Jeg er bare glad for det, jeg har set fra holdet gennem hele turneringen.

I har slået NAVI, Vitality, Spirit og FURIA på jeres vej mod trofæet. Nummer 2, 1, 3 og 5 i verden ifølge HLTV, hvor I selv er nummer 4. Har I lige leveret det bedste majorrun nogensinde?

Det tror jeg. Det er i hvert fald mit bedste majorrun.

Jeg mindes ikke, at der har været et hold, der har haft så hård en vej gennem en major.

Men det gør det bare endnu federe. Jeg var selv med til Paris-majoren med Vitality, og der var rigtig meget snak bagefter om, at det ikke var fortjent, eller at vejen til finalen havde været lidt nem.

Men det er jo ikke vores skyld.

Denne gang kan man i hvert fald ikke sige noget til, at vi har slået toppen.

TeSeS havde stadig mareridt fra Rio. NiKo og karrigan fra Boston. Vågnede de alle med sved på panden i nat over de mareridt, så de gik ind til dagen og finalen med lidt ekstra blod på tanden?

Det tror jeg, men jeg har brugt rigtig mange af de her dage på at snakke med dem.

Jeg har været lidt sportspsykolog, hvis jeg kan sige det sådan. Vi har haft samtaler hver dag inden kampene, hvor det lidt har været et tema. Og så har jeg prøvet at bruge mine egne erfaringer samt alt det, jeg lærte af den bedste, Kasper Hvidt, dengang i Astralis.

Specielt da vi kom ud på Inferno, sagde jeg: "Nu kan vi begynde at smage guldet."

Men det er bare så vigtigt, at vi lykkes med at bevare roen og tage én runde ad gangen. Og de fulgte det til punkt og prikke.

Det er din sjette majortriumf. Du var i forvejen den mest vindende træner nogensinde og bygger bare på en rekord, der formentlig aldrig bliver slået. Hvad føler du på det personlige plan efter nummer seks?

Jeg er bare glad og imponeret over, at en cheerleader-coach kan cheerleade sig selv til seks majors.

Nej, spøg til side. Jeg er træt. Det er nok den følelse, jeg står med allermest.

Og måske også lidt træt på den lange bane i forhold til, at jeg har gjort det her i mange år. Så må vi se, hvad der skal ske nu. Jeg tager en sæson ad gangen.

Så skal jeg hjem og diskutere det med familien. Og så må vi se. Jeg skal også have nogle snakke med Falcons. Det har været et langt år, så nu må vi se.

Nu nævner du selv lidt om fremtiden, men det lyder som om, du ikke rigtig selv kan sige så meget om det endnu. Nu holdt I Vitality fra at udligne Astralis' tre majors i træk. Men hvad med Falcons - kan de komme op på tre i træk?

Det er svært. Altså, det er rigtig svært.

Og jeg tror også, at jeg et eller andet sted er så imponeret over, hvad Vitality har formået at gøre. Der er mange flere gode hold nu end dengang med Astralis. Der er mange flere professionelle hold. Så jeg synes, det er ret imponerende.

Jeg er ikke sikker på, at det sker igen.

Nu snakker vi om, at Vitality måske er det bedste hold nogensinde, og det er de måske også. Ellers bliver de det højst sandsynligt, hvis man kigger rent resultatmæssigt. Jeg synes dog, at Astralis-æraen i højere grad var med til at definere spillet og måden, Counter-Strike skulle spilles på - noget hold stadig gør i dag.

Jeg ved ikke, om det sker igen. Det gør det nok. Det er det samme med fodbold.

Men jeg har svært ved at se det ske i den nærmeste fremtid.

Om det så bliver os? Det skal vi altid tro på. Vi skal altid gå efter at vinde.

Sidste spørgsmål: Hvordan skal det her fejres?

Jeg kan huske, at da vi vandt rigtig meget i Astralis, begyndte jeg nogle gange bare at tage tilbage på hotellet, pakke min kuffert og gå tidligt i seng, fordi jeg vidste, at jeg havde et tidligt fly næste morgen.

Og det var også, når vi vandt store turneringer.

Nu har der været lidt langt mellem snapsene den her gang. Så nu skal jeg ud og fejre det.

Og jeg er glad for, at min kone er kommet forbi. Det har været en sindssyg rejse.

Men jeg er ikke den træner, jeg er, hvis ikke det var for hende.

Så jeg skal ud og fejre den her sejr med hende.

Dermed har zonic altså selv åbnet op for, at det måske snart er ved at være slut. Men det vil tiden vise, indtil en endegyldig beslutning er truffet.