salazar og echo misser Stake Ranked Episode 3.

Echo misser LAN-turnering efter nederlag til tidligere majorvinder

salazar og resten af det tidligere Tricked-hold missede kvalifikationen til Stake Ranked Episode 3.

Når Stake Ranked Episode 3 skydes i gang den 15. juli, er det uden Echo blandt deltagerne.

De tidligere Tricked-spillere kom ellers ekstremt tæt på, da de nåede frem til den afgørende kamp i den lukkede kvalifikation. Her ventede russiske K27.

Det viste sig dog at være en for stor mundfuld for IceBergs mandskab, der efter to relativt tætte maps måtte se sig slået 13-9 og 13-9.

En stor årsag til danskernes nederlag var, at K27's mest velkendte navn, fame, viste noget af sin tidligere styrke frem og dominerede kampen på serveren. Den tidligere majorvinder sluttede med en rating på 1,42 og slukkede danskernes håb om en tur til den spanske LAN-turnering.

Selvom Echo ikke kvalificerede sig, er der stadig danskere på deltagerlisten, når turneringen begynder.

stavn, sjuush og Snappi skal i aktion for NIP, mens Chr1zN og hans hold Heroic også tager turen sydpå.

Stake Ranked Episode 3 spilles fra den 15. til 18. juli.

Echo
0 - 2
K27
Alle maps
Echo K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Jamie 'leakz' Bugge West Jensen 33 - 35 -2 81.6 70.5% 1.00
Danmark Jonas 'Boye' Boye Østergaard 29 - 36 -7 84.4 75.0% 0.99
Danmark Jason 'salazar' Salazar 28 - 28 +0 63.3 56.8% 0.91
Danmark Nicky 'NickyB' Bruhn 27 - 30 -3 65.0 68.2% 0.85
Danmark Oliver 'IceBerg' Berg 23 - 34 -11 52.1 68.2% 0.84
K27 K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Petr 'fame' Bolyshev 40 - 27 +13 92.8 77.3% 1.42
Danila 'kashl1d' Dronov 34 - 26 +8 76.4 72.7% 1.18
Daniil 'X5G7V' Maryshev 33 - 29 +4 82.6 75.0% 1.18
Daniil 'qw1nk1' Kabilov 30 - 29 +1 79.6 70.5% 1.07
Aleksey 'xeedo' Mikulich 26 - 29 -3 71.2 72.7% 0.99

Deltagerlisten ved Stake Ranked Episode 3:

  • Danmark NIP

  • Brasilien paiN

  • 3DMAX

  • Gentle Mates

  • Sverige HEROIC

  • Wildcard

  • Phantom Lukket Kvalifikation

  • K27 Lukket Kvalifikation

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.