Maze var den bedste for NuTorious i bronzekampen mod Villainous ved FRAG St. Claie 2026.

Maze taber bronzekamp i Canada efter overtidsdrama

Mazes hold fik en fjerdeplads i Canada, mens br0s tidligere hold, NRG, endte med at vinde hele turneringen.

Sent søndag aften blev FRAG St. Clair 2026 i Canada færdigspillet med finalen og bronzekampen, hvor en enkelt dansker var at finde i aktion i den sidstnævnte.

Maze har spillet med NuTorious i kølvandet på EAC-opholdet, og søndag havde han og sine amerikanske holdkammerater endt i bronzekampen efter et nederlag til NRG i semifinalen.

I bronzekampen ventede hjemmebaneholdet Villainous, der tabte til SportsBetExpert i den anden semifinale. Kampen havde 3.200 kroner og naturligvis flere VRS-point på højkant.

Opgøret blev skudt i gang på canadiernes map, Anubis, hvor holdet også hurtigt bragte sig foran med 8-4 på CT-siden. I anden halvleg gik runderne frem og tilbage, indtil den blev 13-8.

Maze og kompagni var derfor nødt til at svare stærkt igen på Inferno. Atter engang kom NuTorious bagud med 4-8 ved pausen, men denne gang fik Mazes hold kæmpet sig tilbage.

Mappet skulle en tur ud i overtid, hvor det blev ved med at bølge frem og tilbage mellem mandskaberne. Det endte med, at firedobbelt overtid var nødvendigt, før Villainous tog sejren.

Dermed har Villainous sikret sig 3.200 kroner. I finalen endte NRG med at besejre SpotrsBetExpert med 3-1 og vandt derfor 19.600 kroner, mens taberen måtte nøjes med 9.800.

NuTorious
0 - 2
Villainous
Alle maps
NuTorious K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Mikkel 'Maze' Sparvath 45 - 52 -7 73.7 68.7% 1.05
USA Cameron 'cmrn' Longman 45 - 54 -9 74.2 73.1% 1.00
USA Andrew 'Kermi' Cretella 42 - 54 -12 75.5 65.7% 0.98
USA Nathaniel 'neight' Bell 45 - 52 -7 73.7 73.1% 0.97
USA Thomas 'bones' Degenhardt 40 - 51 -11 56.5 65.7% 0.84
Villainous K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Canada Dylan 'DYLAN' Frivalt 57 - 42 +15 88.7 79.1% 1.32
USA Kyle 'Sunk' Kallahan 66 - 43 +23 91.8 73.1% 1.28
Canada Jasper 'Burglar' Martin 42 - 46 -4 81.9 83.6% 1.16
USA Connor 'Jolts' Haines 48 - 44 +4 77.4 77.6% 1.13
Canada Benjamin 'Panic' Keeping 47 - 45 +2 73.0 77.6% 1.07

Plads- og præmiefordeling ved FRAG St. Clair 2026:

1. USA NRG - 19.600 kroner
2. USA SportsBetExpert - 9.800 kroner
3.. Canada Villainous - 3.200 kroner
4. USA NuTorious
5.-8. For Fun
5.-8. USA Celestial
5.-8. Canada Eh
5.-8. seoul

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.