
Altekz finder ny organisation
AM Gaming har fungeret som et midlertidigt opsamlingshold for kontraktfrie spillere med målet om at hjælpe dem videre til en fast klub, og det projekt er nu lykkedes for fire af holdets spillere.
Det annoncerede holdet på det sociale medie X søndag aften.
Kvartetten tæller blandt andre danske Altekz, som på det seneste har spillet sammen med k1to, Marix og finske myltsi. Hvilken organisation, der har valgt at købe eller samle de fire spillere op, melder AM Gaming endnu ingenting om.
AM Gaming forsvinder dog ikke helt fra CS-scenen med denne nyhed. Organisationen fortsætter nemlig ufortrødent og vil inden længe præsentere et helt nyt holdkort, lyder det ifølge annonceringen fra AM Gaming.
AM bestod af:
-
Altekz -
k1to -
Marix -
myltsi -
MusambaN1 (Coach)
-- -
kyuubii (Bænket)













