Magisk får debut for BC.Game ved Elisa Esports BreakOut Series 1.

Første test forude: Her debuterer Magisk for BC.Game

I slutningen af juli får både Magisk og mzinho officiel debut for BC.Game, når det stjernespækkede mandskab drager til Finland.

Her deltager de i Elisa Esports BreakOut Series 1.

Det bekræfter spillernes nye organisation på det sociale medie X.

Den 9. juli kunne holdet bekræfte tilgangen af den 19-årige mzinho fra The MongolZ. Allerede to uger forinden havde s1mple og electroNic fået selskab af danske Magisk, som fremover indtager rollen som holdets in-game leader.

Magisk spillede senest officielle kampe for Astralis i december 2025, hvor han deltog ved majoren i Budapest for det danske hold. Nu går der dog ikke længe, før han igen hopper på serveren, denne gang med den ukrainske legende s1mple ved sin side.

Holdet spiller deres første officielle kamp sammen den 30. juli i Finland ved Elisa-turneringen, som afvikles i Helsinki. Kort efter går turen videre til Paris, hvor mandskabet skal forsøge at kvalificere sig til Esports World Cup 2026 via den åbne kvalifikation, som højst usædvanligt afholdes på LAN.

BC.Game består nu af:

  • Danmark Magisk

  • s1mple

  • electroNic

  • Senzu

  • mzinho

  • TaZ (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.