
Red hunde i CS: Nyt map erstatter gidsler med menneskets bedste ven
Valve udgav torsdag den 9. juli en stor opdatering til Counter-Strike 2, som blandt andet bød på Premier Season 5, Caches tilbagevenden til spillet og flere nye community-maps. Ét af dem er gidselmappet Shelter, der har fået en noget anderledes vinkel end de klassiske hostage-maps.
Shelter foregår ved hundeinternatet Wakaalu County Animal Shelter, hvor en gruppe bevæbnede terrorister forsøger at forhindre CT'erne i at redde internatets hunde. Historien bag mappet er, at de firbenede venner bliver kidnappet for at blive brugt i ulovlige medicinske forsøg.
Spilmæssigt fungerer Shelter på samme måde som andre hostage-maps i Counter-Strike. Den store forskel er dog, at når en CT samler et gidsel op, er det ikke et menneske, men en hund, som bæres på ryggen hele vejen til redningszonen.
Traileren til Shelter blev offentliggjort på YouTube allerede den 28. juni, altså godt halvanden uge før mappet officielt blev en del af Counter-Strike. Traileren indledes med et dramatisk 112-opkald, hvor en person desperat fortæller alarmcentralen, at fem bevæbnede mænd forsøger at stjæle hundene fra internatet - til stor forvirring for operatøren.
Shelter blev sammen med Boulder og Fachwerk tilføjet Competitive, Casual og Deathmatch i opdateringen den 9. juli. Samtidig blev Wingman udvidet med Debris og El Dorado, mens Cache som bekendt erstattede Overpass i Active Duty-mappoolen.
Se traileren til det nye map Shelter, hvor det er hunde, man skal redde i stedet for gidsler, lige her:
Udover traileren, som giver en rundtur på det nye map, hvor man kan rede hunde, er mappet naturligvis også gået viralt på det sociale medie X, hvor der er lavet flere opslag om mappet, heriblandt de to herunder.











