
Dansk NIP-trio sender blameF hjem fra Portugal
CCT Global Finals 2026 nærmer sig sin ende. Lørdag blev turnerings lowerbracket-semifinaler samt upperbracket- og lowerbracket-finale afvikles, og der er nu kun tre hold tilbage ved turneringen.
Et af de tre hold, der stadig er tilbage, er NIP med den danske trio Snappi, sjuush og stavn. De spillede sig videre til finaledagen med en samlet 2-1-sejr over tyske BIG, der har blameF i startfemmeren.
Mødet mellem NIP og BIG sluttede natten til søndag. Opgøret startede på NIPs map Ancient, hvor stavn var flyvende med 19 kills og en rating på 1,68. Det var stærkt medvirkende til, at NIP vandt lowerbracket-finalens første map med 13-5.
Efter Ancient fulgte BIGs mapvalg, Mirage. Det blev en tæt affære, hvor det var blameFs tur til at vise hvem, der var den bedste dansker på serveren. Sammen med sin tyske holdkammerat JDC førte blameF an, mens BIG kørte en smal 13-11-sejr i garagen.
Til sidst skulle lowerbracket-finalen afgøres på Anubis, der stod tilbage som det tredje og afgørende maps. Det endte - i hvert fald ciffermæssigt - akkurat som seriens første map, Ancient. NIP vandt nemlig igen med 13-5.
Denne gang var Snappi bedste dansker med 20 kills og en rating på 1,73, og med den præstation sikrede han og resten af NIP-holdet sig en plads i consolidation-finalen.
Søndag afgøres turneringen i Portugal med de to sidste kampe, nemlig consolidation-finalen og finalen. I consolidation-finalen, som spilles klokken 13:30, skal NIP op imod Monte.
Vinderen af consolidation-finalen møder Chr1zN og HEROIC i finalen, som er programsat til klokken 17:00.
Følg med her:
Samtlige kampe ved CCT Global Finals 2026 kan følges direkte på streamen herunder.





















