Tilmelding til CEPTER Divisionerne lukker
02D : 10T : 56M : 05S

Godt Nytår

Tak for et fantastisk 2025 - vi ses i det nye år!

Så er det snart tid til at kaste den gamle kalender ud og hænge den nye op, hvis man er lidt gammeldags anlagt.

For i nat hopper vi ind i det nye år.

Springet fra stolen symboliserer en tærskel, der overtrædes. Et punktum i ét kapitel og en blank side i det nye. Derfor bliver nytårstraditionerne også opdelt i tre.

Vi ser tilbage på året, der gik og takker for de gode ting i livet. Vi fejrer nuet med et kys, når klokken slår tolv (hvis man er så heldig), og så drømmer vi os ind i fremtiden med nytårsforsætter.

Tillad mig for et øjeblik at dvæle lidt over disse tre punkter.

Bomb has been defused!

Vi starter i nuet - pas nu for h... på jer selv i aften!

Det er altså ikke sjovt at vågne op i det nye år med nul kills i match making, fordi du mangler pegefingeren til at trykke på venstre musetast.

Du kan ikke b-hoppe væk fra en tændt raket IRL, og en flashbang kan gøre dig hvid i mere end bare et par sekunder, hvis du ikke har sikkerhedsbriller på.

Det handler også om at være en god team mate og have et øje på dine venner, for friendly fire er desværre slået til i virkeligheden. Hvis din holdkammerat er for fuld til at queue, så er han eller hun også for fuld til at tænde en raket eller lave KZ på de_CrazyDaisy.

Overgangens år

2025 var mange ting, men hvis jeg skal beskrive den med ét ord, så er det overgangens år.

Her på Dust2.dk måtte vi sige farvel til vores tidligere chefredaktør rask, som har været med til at forme siden og stikke den redaktionelle linje i mange år. Et stort tak skal lyde herfra.

Vi fik afviklet POWER Ligaen sæson 28, 29 og 30.
ECSTATIC tog titlen i deres første sæson tilbage i marts måned. Det var måske ikke nogen stor overraskelse, men det kom så i næste sæson, hvor oprykkerne fra Prestige endte som vinderne. I november var det så Preasy Mixs tur til at tage fusen på alle topholdene, da de skød sig til sejren i jubileumsudgaven af POWER Ligaen.

30 sæsoner.
Det er lidt vildt at tænke på. Fra Swnx til C4 til Elgiganten og nu POWER Ligaen.
Fra 1 række i første sæson til 12 rækker fordelt over fem divisioner i sæson 30.
Vi er altid i udvikling, og vi prøver at følge med tiderne. Derfor ser POWER Ligaen også anderledes ud til næste år, hvor den får et kæmpe løft.

POWER Ligaen bliver en VRS-turnering med åbne kvalifikationer for danske hold. Det gøres for at styrke både ligaen, men også hele den danske scene, der tørster efter VRS-point. Vejen fra talent til pro skal sikres, og det gøres blandt andet ved, at flere danske hold kan klatre verdensranglisten.

VRS, VRS, VRS

Og hvis vi her på redaktionen skal kåre årets ord i Counter-Strike, ja så bliver det nok VRS.
2025 blev året, hvor Valves verdensrangliste for alvor trådte i kraft som det centrale omdrejningspunkt. Farvel til RMR, farvel til MRQ, farvel til partnerhold med Louvre-aftaler og BLAST Premier.

Goddag til VRS-eksperter.

Lige pludselig skulle der til at tages hårde valg i kalenderen, og derfor blev der rådført med en ny tids orakel i form af blandt andre vores egen Udknud, når der skulle navigeres i et hav af spirende mindre LAN-events op til vigtige skæringsdatoer for verdensranglisten.

Astralis, Astralis, Astralis

VRS fik også afgørende betydning for Astralis, der fik lov til at undgå deres helt store akilleshæl: Den europæiske RMR.

For den danske mastodont kom med til deres første major, siden Antwerpen lagde by til tilbage i 2022, via en direkte invitation til 2. stadie. De kunne have været med i mange flere, hvis VRS-systemet var blevet implementeret tidligere.

Det har generelt været et hektisk år for den danske storklub.

cadiaN ud og HooXi ind. Back-to-back finaler i store turneringer (første store finale siden 2021), og en tilbagevenden til verdenstoppen.
Sygdom bremsede klubben flere gange. device der måtte springe den europæiske RMR til majoren i Shanghai over, og stavn som trak stikket i andet halvår.

Problemer med økonomien, lukning af talentholdet, afskedigelser og til sidst videresalg til nye ejere.

Farvel til device og Magisk og et holdkort for 2026, der stadig er et spørgsmålstegn for fans og følgere af klubben.

Ja, Astralis har trukket rigtig mange overskrifter i 2025, og det kan man også se på listen over de mest læste nyheder på Dust2.dk i år.

Årets mest læste nyheder

1. Astralis-direktør bekræfter: Ansatte og spillere har ikke fået udbetalt løn
2. Dust2.dk erfarer: 100 Thieves i dialog med device
3. Dust2.dk erfarer: Falcons har kyousuke i kikkerten
4. Dust2.dk erfarer: OG henter cadiaN
5. Dust2.dk erfarer: Tidligere North-chef viser interesse i at købe Astralis
6. Dust2.dk erfarer: Magisk fortsætter ikke i Astralis
7. device forlader Astralis
8. Astralis siger farvel til Straube og cadiaN: HooXi får chancen
9. dupreeh indstiller karrieren
10. "Astralis vil være et bedre hold uden device, og han vil være bedre tjent uden dem"
11. Michael spiller CS på sin helt egen måde – og giver det videre
12. Katastrofe: Astralis misser femte major i streg
13. Hedensted x SERA diskvalificeres grundet cheat
14. "Astralis skal dø, for at dansk Counter-Strike kan rejse sig igen"
15. (Næsten) frit valg på alle hylder for Astralis

Vi glæder os

Når vi kigger ind i det nye år, så ser det ud til at blive endnu vildere end nogensinde før.

HLTV uddelte 24 MVP-medaljer i 2025. Det vil sige, at vi dækkede 24 store turneringer fra start til slut her på siden og havde udsendte til flere af dem for at give jer den tætteste dækning.

Derudover var der et utal af andre events, som vi også fulgte til dørs, når danske spillere og hold drog til udlandet for at spille med i lokale LANs.

Den udvikling fortsætter i 2026, og her siger vi bare: Bring it on!

Så til sidst skal der lyde et stort tak for 2025 til alle vores læsere og et godt nytår fra hele Dust2‑holdet. Vi glæder os til at følge jer ind i 2026, hvor vi fortsætter med at dække alt det bedste, stort og småt, kulørt og dybt, fra Counter‑Strike‑scenen.

Godt nytår!

#1(Med 0 svar)
31. december 2025 kl. 11:05
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Godt nytår til d2
#2(Med 0 svar)
31. december 2025 kl. 11:52
VHzt4r
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
Godt nytår team
#3(Med 0 svar)
31. december 2025 kl. 11:55
PineAppleWithCanel
Godt nytår vennerne
#4(Med 0 svar)
31. december 2025 kl. 11:57
whitey
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Endnu et år med godt arbejde fra d2 teamet. Godt nytår
#5(Med 0 svar)
31. december 2025 kl. 12:07
liam
Godt nytår 🥳
#6(Med 0 svar)
31. december 2025 kl. 12:28
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Godt nytår m8z og m8inder! See you on the flip side.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.