Gnøffe og co. vandt POWER Ligaen sæson 30.

PREASY MIX VINDER DEN 30. UDGAVE AF POWER LIGAEN

Den 30. udgave af POWER Ligaens topdivision er afgjort. Preasy Mix besejrede MASONIC i finalen og løb med det hele.

I sidste sæson var Preasy - dengang under navnet Preasy X Volt - tæt på at vinde POWER Ligaen. De måtte dog nøjes med andenpladsen i sæson 29 efter et finalenederlag til denne sæsons nummer tre, Prestige.

MASONIC endte som treer i forrige sæson, og var derfor garanteret en forbedring uanset udfaldet denne gang. Spørgsmålet var blot, om de skulle blive nummer ét eller to - og om de kunne tage deres første POWER Liga-titel siden sæson 21 for knap tre år siden, hvor de vandt både sæson 20 og 21 lige i træk.

Med andre ord stod det klart, at enten Preasy Mix eller MASONIC skulle løfte trofæet i sæson 30 - jubilæumsudgaven af POWER Ligaens topdivision.

Stærk start - tæt afslutning

Finalen mellem Preasy Mix og MASONIC blev skudt i gang på Preasy Mix' mapvalg, Mirage, og Preasy kom flyvende fra start. Med en stærk T-side sikrede de sig en komfortabel pauseføring på 10-2. Efter sidebyttet vandt de også pistolrunden, og finalens første map virkede allerede tæt på afgjort.

Trods den store føring til Preasy Mix havde MASONIC dog ikke i sinde at give op. Nede 2-11 kæmpede de sig stærkt tilbage og hentede runde efter runde, indtil stillingen pludselig lød på 10-11. Men så stoppede comebacket også.

I 22. runde fik Preasy Mix brudt MASONICs imponerende stime på otte runder i træk og sikrede sig i stedet mappoint. MASONIC reducerede dog endnu en gang og holdt spændingen i live.

Men udligningen udeblev. For anden gang lykkedes det ikke MASONIC at komme op og udligne, og Preasy Mix lukkede og slukkede i stedet første map ved at vinde 24. runde. Dermed tog de finalens åbningsmap med en 13-11-sejr.

Preasy lukker og slukker

Presset var nu på MASONIC, da deres eget map, Nuke, skulle i gang. Men selvom det var dem, der skulle ud over stepperne, var det i stedet Preasy Mix, der fortsatte, hvor de slap på Mirage.

Preasy Mix startede som CT på Nuke og kom hurtigt foran 6-1. Først derefter fik MASONIC reduceret til både 2-6 og 3-6, inden Preasy igen tog fat. De sidste tre runder gik til Preasy, som dermed kunne gå til pause med en solid 9-3-føring.

For andet map i træk lagde Preasy stærkt fra land, men for andet map i træk kom MASONIC også stærkt igen efter sideskiftet. Men heller ikke denne gang formåede de at gøre det, der glippede på Mirage - nemlig at udligne Preasy Mix' føring.

MASONIC kom dog tæt på, da de spillede sig tilbage til 8-9, men herefter hev Preasy Mix tre runder i træk og sikrede sig matchpoint. Pludselig var Preasy kun én runde fra titlen.

Den første af fire matchpoint blev afværget, men ikke det næste. Preasy Mix satte en stopper for spændingen og vandt finalen med en 13-9-sejr - og dermed kan de kalde sig vindere af POWER Ligaen sæson 30.

Gnøffe og nellozz var finalens to helt store oplevelser. De to Preasy Mix-spillere sluttede begge finalen med 39 kills. Gnøffe endte med en rating på 1,30, mens nellozz lukkede finalen med en rating på 1,26.

MASONIC
0 - 2
Preasy Mix
Alle maps
MASONIC K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Niklas 'Botman' Vestergaard 41 - 32 +9 89.2 71.7% 1.49
Danmark Laurits 'Noruyp' Norup Sørensen 36 - 34 +2 82.3 60.9% 1.14
Danmark Kristian 'KralleJ' Jensen 26 - 39 -13 71.7 60.9% 0.84
Danmark Jonas 'Bukhavez' Vestergaard 22 - 38 -16 62.5 56.5% 0.77
Danmark Tobias 'Avou' Winberg 16 - 41 -25 43.3 54.3% 0.56
Preasy Mix K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Lucas 'Gnøffe' Brunsvig 39 - 28 +11 84.5 76.1% 1.30
Mohammed 'nellozz' Omairi 39 - 27 +12 85.8 87.0% 1.26
Danmark Tobias 'bekker' Bekker 37 - 25 +12 80.6 80.4% 1.22
Danmark Emil 'Mol011' Sall Würtz 34 - 29 +5 78.6 76.1% 1.12
Danmark Christian 'Vster' Vestergaard 35 - 32 +3 86.2 76.1% 1.05

POWER Ligaen Sæson 30 endte således:

  1. Danmark Preasy Mix - 65.000 kroner

  2. Danmark MASONIC - 10.000 kroner

  3. Danmark Prestige - 5.000 kroner

  4. Danmark XI Esport

  5. Danmark Vendetta Gaming

  6. Danmark HyperioN

  7. Danmark Linx Legacy (Relegation)

  8. Danmark WOPA (Rykker ned)

Onsdag møder Linx Legacy nummer to fra AceZone 1. division, Sashi Academy, i en kamp om en plads i POWER Ligaen til næste sæson.

#1(Med 0 svar)
18. november 2025 kl. 22:50
7ri
Dust2.dk Caster
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Tillykke med det. det har været en sæson hvor alle kan vinde over hinanden, det så vi igen her. men stort tillykke.
#2(Med 4 svar)
18. november 2025 kl. 23:01
larzN
Tillykke til Preasy men hold kæft et ringe retning ligaen har taget de seneste sæsoner siden et mixhold kan vinde ligaen - respekt til dust2 for at blive ved med at holde den i live
#3(Med 3 svar)
18. november 2025 kl. 23:13
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Når der ikke er nogle VRS point at hente er det klart alle de gode hold bliver væk.
Prøv bare at se streams fra nogle af kampene, det ikke ligefrem fordi ligaen bliver taget sønderligt seriøst mere, det virker mest bare som om folk hygge spiller.
Hvad sad der omkring 100 mennesker og så med på Dust2 streamen i Semifinalen og finalen, det viser også lidt.
#4(Med 2 svar)
18. november 2025 kl. 23:16
Lukas
Turneringsadmin
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Finalen havde 600+ seere på de 2 danske streams?
#7(Med 1 svar)
18. november 2025 kl. 23:30
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Altså det højeste antal jeg så der sad på dust2’s officielle var 170 tror jeg, men jeg kan have taget fejl, så at coachDP sad og streamede den med mange seere, men det nok mere hans underholdning de ser den for fremfor selve kampen.
#13(Med 0 svar)
19. november 2025 kl. 11:38
Ember
Dust2.dk Caster
Jeg castede ALLE kampe i slutspillet - både åbningskampene om mandagen, men også semifinalen og finalen i går. Kan sige så meget, at der om mandagen var 600+ seere i en ikke-eliminations-kamp. Under semifinalen mellem Prestige og Preasy havde Dust2tv mellem 350-450 seere, mens der i finalen tydeligt var over 650+ seere.

Nu var der jo også LANDSKAMP OG KOMMUNALVALG på samme tidspunkt.

Det ved jeg, fordi det var en smule nervepirrende at sidde alene med :D
Men når der er flere store kanaler, der streamer den samme kamp, er det jo naturligt, at publikum deles lidt op. Er sikker på, at vi kunne have ramt omtrent de 1000, hvis Dust2tv havde monopol på finalen :D
#5(Med 0 svar)
18. november 2025 kl. 23:20
Hunt
Esportligaen havde en finale der havde vrs, men powerligaen har ikke?

Har fulgt med i powerligaen i nok 2/3 dele af alle sæsoner, men den her sæson og fremover er der ikke noget på spil mere, og alle de næste bedste danske hold får intet ud af at være med. Så håber dust2 får ændret powerligaen, så den bliver til vrs. Sverige kan, så kan Danmark også.

Lav et format hvor de 6 bedste på vrs fra danmark er med, og lav 2 åbne kvals hvor alle hold kan deltage og så tror jeg fint man kan lokke ecstatic, sashi osv med.
#6(Med 0 svar)
18. november 2025 kl. 23:21
bimse
Pinligt et mix hold vinder Power, endnu mere pinligt at Masonic taber til et mix hold - av av av. Den liga er slet ikke, hvad den har været. Sørgelig sørgelig sæson.
#8(Med 0 svar)
18. november 2025 kl. 23:32
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Folket har glemt Los Reyes
#9(Med 0 svar)
19. november 2025 kl. 01:11
Thuumes
Desværre ret ligegyldig finale, powerligaen er blevet en hygge turnering. Udelukkende til at enkelte spillere kan vise sig frem, og måske komme på nye hold. Med 65000 til vinderne, samt ingen vrs. Så bliver det sgu bare ligegyldigt imo
#10(Med 2 svar)
19. november 2025 kl. 08:01
Madsen
Synes godt nok folk er hårde mod powerligaen i er sgu lidt nogle utaknemmelige aber
#11(Med 0 svar)
19. november 2025 kl. 08:15
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Tror du skal slå ordet “utaknemmelig” op
#12(Med 0 svar)
19. november 2025 kl. 10:01
zwank
Utaknemmelige for hvad? Ligaen sejler. Det her må være det laveste niveau der har været postuleret siden ligaens oprettelse, og med forståelig nok grund. Hvorfor skulle gode hold lægge tid i at grinde en liga der ikke giver VRS?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.