Tilmelding til CEPTER Divisionerne lukker
03D : 05T : 28M : 22S
FURIA vandt IEM Chengdu 2025. Værstbyen for IEM China 2026 er endnu ikke afsløret.

ESL flytter præmiepenge fra Cologne til Kina

Da IEM Cologne er årets første major i 2026, vil de øremærkede klubpenge blive fordelt til IEM China 2026 i stedet.

Det er lige blevet dét mere attraktivt for klubber at tage den lange vej til Kina næste år for at deltage i IEM China 2026.

Eventet har nemlig fået en stor sæk med penge øremærket til de deltagende organisationer yderligere.

Det er de øremærkede præmiepenge fra IEM Cologne 2026, som nu er blevet fordelt til IEM China i stedet, skriver ESL i en pressemeddelelse. Det drejer sig nærmere sagt om 1.587.000 kroner mere til klubberne.

Dermed kommer den samlede præmiepulje til IEM China op på næsten 8 millioner kroner, hvoraf 6 millioner af dem er øremærket klubberne, mens kun to går til spillerne. Det er selvfølgelig stadig sådan, at pengene fordeles efter, hvor godt man klarer sig til turneringen.

Grunden til, at pengene flyttes fra Cologne til Kina, er, at IEM Cologne i 2026 er en major og dermed sponsoreret af Valve.

Det er spiludvikleren, der dækker præmiepengene, og klubberne bliver belønnet via sticker-salg.

Værtsbyen for IEM China 2026 er endnu ikke offentliggjort. ESL har gæstet Chengdu de seneste to år.

IEM China 2026 kommer til at bestå af 16 hold, hvoraf to kommer fra en åben kvalifikation.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.